Forventninger til København

Klimaforhandlingerne er krævende med mange komplekse problemstillinger som skal løses. Vores klare overbevisning er at en bæredygtig klimaløsning forudsætter at hensynet til den globale fødevaresikkerhed også afspejles i en klimaaftale. Det vil være det enkelte lands ansvar at der følges op på dette i den nationale politik hvor landbrugets forskellige roller skal afstemmes; landbruget som fødevareproducent, landbruget som producent af vedvarende energi, landbruget som en kilde til udslip af klimagasser og landbruget som en del af løsningen i forhold til en øget optagelse af CO2. København skal være begyndelsen på en international proces hvor klima og fødevaresikkerhed ses i en større sammenhæng.

De fattige rammes hårdest

Hver sjette indbygger i verden, i alt over 1 milliard mennesker, har ikke adgang til nok mad. Blot i første halvår af 2009 er over 100 millioner nye mennesker ramt. I løbet af et halvt år er situationen dermed forværret for et antal mennesker som svarer til fire gange Nordens befolkning.

Klimaforandringerne er allerede nu en vigtig årsag til det stigende antal mennesker som rammes af sult. FN anslår at fejlslagen høst på grund af tørke, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold er den primære årsag i omkring halvdelen af de lande der er ramt af sult. I de områder som rammes hårdest kan høsten blive reduceret med op til 50 % i perioden 2000-2020.

Ingen bæredygtig klimaløsning uden gode tiltag for landbruget

Globalt bidrager landbruget med 10-14 % af de samlede klimaudslip. Samtidig er landbruget den sektor som er mest sårbar over for klimaforandringerne. Det betyder at landbruget fremover både må tilpasse sig de kommende klimaforandringer og producere maden på en måde som giver det lavest mulige udslip af klimagasser.

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, forventer at verdens befolkning vil stige med to tredjedele i løbet af de næste 40 år. For at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel efter mad skal fødevareproduktionen øges med svimlende 70 % i samme periode. Dette forstærker den enorme udfordring som vi står over for. Med dette udgangspunkt vil det sandsynligvis blive en umulig opgave at reducere det samlede udslip af klimagasser fra landbrugssektoren. Vi skal derfor have et klart mål om at finde gode løsninger med henblik på at reducere udslippet pr. produceret enhed. FN's klimapanel peger på en reduktion af tab af kulstof fra jord som det tiltag med størst potentiale i forhold til en reduktion af udslip fra landbrugssektoren. Nu er det på tide at øge opmærksomheden i forhold til dyrkningsmetoder som reducerer udslippet af kulstof fra landbrugsarealerne og finde metoder som forbedrer jordens evne til at holde på og øge det enorme kulstoflager som findes i jordbunden. Kulstoflageret i jordbunden er også en vigtig faktor i forhold til produktiviteten på arealerne. Således er tiltag i retning af at øge mængden af kulstof i jorden et vigtigt klimatiltag – og samtidig et vigtigt tiltag med henblik på at øge landbrugsproduktionen.

Øget bæredygtig mad produktion er nødvendig

I en situation hvor vi skal øge fødevareproduktionen i verden, vil det være mest klimavenligt at gøre fødevareproduktionen mere effektiv på de arealer som allerede dyrkes i stedet for at opdyrke nye arealer. Globalt set står afskovning for en betydelig del af det samlede CO2-udslip. En af de vigtigste årsager til afskovning er behovet for flere landbrugsarealer. Investeringer i landbrugsproduktionen på eksisterende arealer er derfor også et vigtigt tiltag med henblik på at reducere afskovningen. De nordiske lande er enige om at det er vigtigt at etablere et eget system med henblik på at reducere afskovningen og forringelsen af skove som en del af en fremtidig klimaaftale.

Klimaforandringerne i sig selv vil også gøre det nødvendigt at øge dyrkningen. Hvis temperaturen stiger med mere end 2 ºC, forventes det at mulighederne for fødevareproduktion i verden vil forværres væsentligt. Udviklingen af ny teknologi og bedre dyrkningsmetoder vil være afgørende i forhold til at møde behovet for tilpasninger til et ændret klima. Der skal blandt andet udvikles nye plantesorter som tåler andre vækstforhold, højere temperaturer, mere eller mindre nedbør og nye sygdomme. Ilandene skal føle et særligt ansvar for teknologioverførsel og anden bistand til de fattigste lande som vil blive hårdest ramt og som er dårligst udrustede med henblik på tilpasning.

Også bæredygtig forvaltning og bevaring af den genetiske variation i husdyrracerne er vigtig med hensyn til at kunne imødekomme de nye krav til foder og klimatilpasning, især når det gælder udviklingslandene.

Vi vil også understrege behovet for en international indsats knyttet til bevaringen af plantediversiteten og planteforædlingen samt bevaringen af den husdyrgenetiske variation i udviklingslandene. Her må vi støtte bøndernes egen bevaring og udvikling af lokale frøsorter, gerne i samarbejde med forskningsinstitutioner. De nordiske lande har længe været drivkræfter i det internationale samarbejde på dette område. I kraft af Nordisk Genressourcecenter (NordGen) og frølageret på Svalbard er vi parate til en fortsat aktiv rolle i både det globale og regionale samarbejde om bevaring og brug af genressourcerne.

Landbrugsbistanden må øges

Tendensen med underinvestering i landbruget skal vendes, og landbrugsstøtten skal øges. G8-landene ser dette som en vigtig prioritering og er gået ind for at bevilge 22 milliarder dollars i løbet af tre år for at stimulere en landbrugsbaseret økonomisk vækst. De nordiske lande bakker op om at landbruget bør prioriteres højere i udviklingspolitikken fremover.

Vi må heller ikke glemme landbrugets rolle som producent af klimavenlig energi. Bioenergi skal blive en erstatning for fossil energi. I fattige lande hvor bioenergi allerede udgør en stor del af energiforbruget, skal bioenergien bruges mere effektivt. Der tales også om nye teknologiske løsninger – ofte meget enkle løsninger.

Vi er enige om at København skal være begyndelsen på en ny international proces hvor klima og fødevaresikkerhed ses i en større sammenhæng. Som landbrugsministre har vi et fælles ansvar for at udvikle et bæredygtigt og klimavenligt landbrug i Norden. Dette tager vi meget alvorligt, og vi vil bygge videre på vores nordiske fællesskab for at finde de bedste løsninger for vores naturgivne forhold.

Fiskeri- og landbrugsminister Jón Bjarnason, Island
Fødevareminister Eva Kjer Hansen, Danmark
Jord- og skovbrugsminister Sirkka-Liisa Anttila, Finland
Landbrugs- og fødevareminister Lars Peder Brekk, Norge
Jordbrugsminister Eskil Erlandsson, Sverige