- Det er helt nødvendigt at finde konkre­te både kortsigtede og langsigtede løs­ninger således at ikke hele generationer “går tabt” og dermed risikerer at leve et liv i eksklusion med fattigdom, kriminali­tet og misbrug og deraf følgende sund­hedsproblemer og lavere livskvalitet end andre i samme aldersgruppe. Her kan de nordiske lande, i kraft af det nordiske samarbejde, arbejde sammen om løsnin­ger på tværs af landegrænserne, siger islandske Siv Friðleifsdóttir (F) som er leder af Velfærdsudvalget i Nordisk Råd.

Video: Siv Friðleifsdóttir om arbejdsløshed

Finanskrisen har haft indflydelse på efterspørgsel, produktion og beskæf­tigelse på en række markeder. Alle de nordiske lande er i forskellig grad ramt af finanskrisen. For at kunne tage vare på den nordiske velfærdsmodel sådan som vi kender den i dag, har regerin­gerne iværksat forskellige kortsigtede og langsigtede tiltag ud fra nationale forhold med henblik på at holde arbejds-løsheden på et så lavt niveau som muligt, modarbejde at nordboere bliver permanent arbejdsløse og sikre den nødvendige kapital til virksomheder og iværksættere.

- Det at skabe et inkluderende og bære­dygtigt arbejdsliv i Norden er højt priori­teret i alle de nordiske lande. Arbejde til alle er prioriteret af de nordiske regerin­ger. Der eksisterer et stærkt tværpolitisk fokus i Norden med henblik på at sikre og skabe nye arbejdspladser som er bæredygtige for hele samfundet og for den enkelte, siger Friðleifsdóttir.

Alligevel er væksten i ungdomsarbejds-løsheden alarmerende, og en hel gene-ration af unge mellem 16 og 25 år risi­kerer at blive sat uden for arbejdslivet permanent. Særligt udsatte er unge med funktionsnedsættelse, indvandrere og andre undergrupper som allerede møder hindringer ved indgangen til arbejdslivet. Dette bekymrer parlamentarikerne i Vel­færdsudvalget.

Indikatorer for et bæredygtigt arbejdsliv

For at vende udviklingen har det parla­mentariske samarbejde i Nordisk Råd bedt de nordiske ministre om at udvikle nordiske indikatorer for et bæredygtigt arbejdsliv som samfundsudviklingen kan overvåges og justeres efter, ligesom man har indikatorer for et bæredygtigt miljø. Indikatorerne skal være et hjælpemiddel for dem som skal udforme og følge op på den nationale politik inden for bære­dygtig udvikling.

Verdenskommissionen for Miljø og Ud­vikling definerer bæredygtig udvikling som: – En udvikling der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremti­dige generationers muligheder for at op­fylde deres behov i fare (WCED, 1987). Bæredygtig udvikling hviler derfor på tre grundpiller: Økonomiske forhold, sociale forhold og miljøforhold. Alle tre skal være varetaget på en tilfredsstillende måde på hele jorden for at sikre en bæredygtig udvikling.

- Vi i de nordiske lande må spørge os selv: Bidrager Norden som region og de forskellige nordiske lande til at den globale udvikling trækkes i en mere bæredygtig retning? Findes der grund­læggende trusler mod befolkningens langsigtede velfærd her? For at kunne svare på disse spørgsmål mener Nordisk Råd at der skal udvikles nogle fælles mål for hvad en bæredygtig udvikling er, og hvad vi mener kan være en trussel mod den nordiske velfærdsmodel, siger Siv Friðleifsdóttir, som repræsenterer midterpartiet Framsóknarflokkurinn i det islandske Alting.

Et inkluderende og bæredygtigt arbejds­liv bør ifølge Friðleifsdóttir for det første være fokuseret på fleksibilitet, således at man kan fungere i arbejdslivet i forskel­lige livsfaser til trods for at behovene ændrer sig. For det andet skal arbejdet tilrettelægges på en måde så folk ikke bliver syge af at gå på arbejde, og det skal sikres at arbejdspladsen er så in­kluderende at mennesker som er blevet syge eller handicappede kan forblive i arbejdet og bidrage med det de kan klare.

Lederen af Velfærdsudvalget lægger også vægt på at det er vigtigt at mod-arbejde grænsehindringer i Norden, især inden for social- og skatteområdet, som hindrer mobiliteten for studenter og ar­bejdssøgende fra andre nordiske lande.

- Norden har et stort potentiale i forhold til at være en global front­løber når det gælder udviklingen af innovative løsninger med ud­gangspunkt i menneskers behov, konkluderer Siv Friðleifsdóttir.

Nu håber Velfærdsudvalget i Nordisk Råd at ministrene i Nordisk Ministerråd vil iværksætte udviklingen af indikatorer for et bæredygtigt arbejdsliv, således at udformningen af arbejdspolitikken i fremtiden vil medføre at flere mennesker inkluderes og at samfundet bliver mere bæredygtigt.

Fakta

Arbejdsløsheden i Norden angivet i procent af den samlede arbejdsstyrke:

• Danmark: 4,4 (november 2009). Unge (15-29 år): 10,4 (3. kvartal 2009, Danmarks Statistik).
• Finland: 8,5(november 2009). Unge ( 15-24 år): 21,1 (november 2009, Statistikcentralen).
• Norge: 3,2(oktober 2009, Statistisk sentralbyrå).Unge (15-24 år): 8.9 (november 2009)
• Island: 8,0(november 2009).Unge (16-24 år): 16,1 (4. kvartal 2009, Hagstofan).
• Sverige: 8,0(november 2009).Unge (15-24 år): 22,9 (november 2009, Statistiska centralbyrån).
• Du kan læse mere om arbejdslivet i Norden på netstedet: www.arbeidslivinorden.org