Det var hårdt arbejde i begyndelsen. Efter at have afsluttet deres uddannelser ved Estonian Academy of Arts måtte Leht og Ringkjob tage en beslutning. Ville de følge den samme vej som så mange andre og tage til takke med et liv som talentfulde amatører? Eller ville de supplere deres kunstneriske talent med forretningsevner – en vej som sjældent foretrækkes af kreative typer?

De valgte den sidste og mere ujævne vej. Det første år var frustrerende. Leht spørger grinende Ringkjob om hun kan huske dengang de var ude at købe ind og måtte lægge varerne tilbage, da de kom frem til kassen og fandt ud af at de ikke havde nogen penge. I begyndel­sen brugte de nye direktører hele deres indtægt til investeringer i dyrt udstyr og materialer. Annkris-Glass holder en høj standard og bruger kun råmaterialer af den højeste kvalitet (primært fra Tysk­land) til at skabe unikke kunstværker.

Siden virksomheden flyttede ind i Tallin Creative Incubator sidste efterår, har de to kunstnere været helt fordybet i forret­ningsverdenen og er nu blevet fuldt fly­vefærdige kreative iværksættere. Inkuba­toren stiller et atelier-lignende virksom­hedsmiljø til rådighed for virksomheder som er i stand til at generere velfærd og jobs ved at skabe og bruge intellektuel kapital. Der er plads til 23 virksomheder og 45-50 arbejdspladser.

Video fra Tallin Creative Incubator

Der findes givetvis lignende miljøer andre steder i verden, eksempelvis i Norden, men centret i Tallin er alligevel unikt. De fleste inkubatorer lægger hovedvægten på kreativitet, men denne er kommercielt orienteret og giver kreative lejere som Leht og Ringkjob mulighed for at lære mere om de forskellige aspekter af for­retningslivet så som eksport, salg og marketing.

Eva Leemet, som nu er projektleder i den estiske portal for kreativ økonomi, Loov Eesti (Kreative Estland), og som fungerer som rådgiver for virksomheder fra sin base i en ny inkubator i Tartu, hjalp også med at etablere inkubatoren i Tallin.

- Muligheden for at udveksle viden og diskutere erfaringer er uvurderlig, siger hun, hvorefter emnet skifter til den inter­nationale konference som blev afholdt i byen i marts 2009 og som førte til etab­leringen af nye politiske og projektrelate­rede netværk baseret på princippet om at kreative industrier kræver synergier hvis de skal kunne gøre sig effektivt gæl­dende på globalt niveau.

Konferencen blev arrangeret af Nordisk Ministerråds kontor i Estland, blandt andet i samarbejde med det estiske kul­turministerium og KreaNord – som er et initiativ som sigter mod at møde kravet om en fælles udvikling og et fælles poli­tisk program for de kreative økonomier i de nordiske lande.

Fra undersøgelse til inkubator

Det var støtten fra Nordisk Ministerråd som gjorde det muligt for os at arbejde med strategien i halvandet år, siger Paul Oreškin, bestyrelsesmedlem i Creative Economy Centre i Tartu.

Undersøgelser har vist at de fleste kunstnere i Tartu er involveret i projektar­bejde hvilket betyder at de ikke har no­gen jobsikkerhed inden for de områder, de har specialiseret sig i. Ofte mangler de selv den mest grundlæggende viden om hvordan man opretter og driver en virksomhed. Det meste af deres arbejde sælges via uofficielle kanaler hvilket berøver staten for skatteindtægter og kunstnerne for sociale ydelser så som sygesikring, pension etc. Centret, som også rummer en inkubator, åbnede sidste forår med henblik på tage fat på disse problemer.

Folk engagerede sig aktivt i at udvikle de baltiske kreative industrier med fokus på vigtigheden af at udveksle erfaringer og vedligeholde kontakterne med deres nordiske pendanter. Nordisk Ministerråd finansierede for eksempel studierejser til Island og Færøerne i 2009 for estiske embedsmænd og eksperter. Det såkald­te ‚Riga Meetings Film Industry Forum‘ i oktober blev også støttet af det nordisk-baltiske mobilitetsprogram for erhverv og industri. Her mødtes 30 personer fra filmbranchen i de nordiske og baltiske lande for at netværke, diskutere projek­ter, udveksle best practice, redegøre for problemer og foreslå nye partnerskabs­modeller.

Hvordan ser fremtiden ud?

Ragner Siil, chef for udviklingsafdelingen i det estiske kulturministerium, forudser mange muligheder for partnerskaber med de nordiske lande, både i balti­ske fora og i EU: – Både Estland og de nordiske lande er meget små fisk i den globale sø, og derfor afhænger vores konkurrenceevne af vores partnerskaber.

Et tilskud fra det nordisk-baltiske mobi­litetsprogram for erhverv og industri vil gøre det muligt for eksperter fra Tartu Creative Economy Centre at studere det arbejde der gøres af deres kolleger i Finland og Norge samt at organisere et seminar for partnere fra Åbo, Tammer­fors, Bergen, Uppsala, Riga og Klaipéda. Man forudser at seminaret vil resultere i etableringen af et netværk af kreative virksomheder fra de nordiske og baltiske lande.

Annkris-Glass har også planer for frem-tiden – Leht og Ringkjob arbejder allere­de hårdt med deres planer for 2011 som handler om forædle deres kreative virke og erobre det nordiske marked.

Fakta

I Estland udgøres de kreative industrier af: arkitektur, audio-visuelle produkter, design, scenekunst, informationsteknologi, publikationer, kulturarv, kunst, musik og reklame.

De kreative industrier er berettigede til støtte fra de fælles nordisk-baltiske mobilitetsprogrammer for erhverv og industri [www.norden.lv]; offentlig administration [www.norden.ee] og kultur [www.kknord.org].

KreaNord er et tværfagligt initiativ som skal fungere som et knudepunkt for erfaringer, viden og visioner for de forretningsmæssige og kulturelle aspekter af den kreative økonomi i Norden [www.kreanord.org].