Handlinger tilknyttet webside

Åbent udbud: Effektstudier og klimatilpasning

Topforskningsinitiativet lancerer et udbud for "Nordic Centres of Excellence" inden for delprogrammet "Effektstudier og klimatilpasning".

08/12 2009

Målsætningerne for delprogrammet "Effektstudier og klimatilpasning" er at opnå en større viden om samfundets evne til tilpasning og om de farer og muligheder som effekterne af klimaforandringerne kan medføre for den nordiske region.

Målet med Nordic Centres of Excellence (NCoE) er at øge den videnskabelige kvalitet, effektiviteten, konkurrencekraften og synligheden af forskningen i Norden via et øget samarbejde mellem de nordiske lande.

Et Nordic Centre of Excellence består af fremtrædende forskergrupper fra mindst tre af de nordiske lande. De bidrager til et fysisk eller virtuelt center med et fælles mål.

Et NCoE forventes at dække emneområder inden for et eller flere af følgende punkter:

• Tilpasning underbygget af effektstudier.
• Tilpasning til konsekvenser som omhandler land- og kystområder eller byer.
• Muligheder som klimaforandringerne kan medføre for de nordiske landene.

Effekterne kan inkludere en indvirkning på naturen, økosystemerne, samfundet og økonomien.

Programmet kombinerer naturvidenskabelig/teknisk videnskab og samfundsvidenskab/humaniora.

Der opfordres til interdisciplinære ansøgninger, og deltagere fra industrien, politikudformningen og samfundsudviklingen bør inkluderes hvor det er relevant. Resultaterne skal have en samfundsmæssig relevans.

Finansiering

Topforskningsinitiativet har til hensigt at finansiere 3-4 NCoE via dette delprogram. Det samlede budget for udbuddet er 90 millioner norske kroner i løbet af 5 år.

Ansøgningsproceduren er opdelt i to trin, og ansøgningsfristen for det første trin er den 3. marts 2010 (16:00 CET).

Læs hele udbuddet her

Kontaktpersoner:
Simone Heinz, seniorrådgiver
E-post: simone.heinz@nordforsk.org
Telefon: +47 908 45 382

Michael Andersson, seniorrådgiver
E-post: michael.andersson@nordforsk.org
Telefon: +47 941 68 547