Bæredygtig turisme: Business eller buzz?
Scandic Hotels er vinder af Nordisk Råds Miljøpris 2011 . I den anledning afholder Scandic og Nordisk Råd et seminar med fokus på bæredygtig turisme.
De fleste Scandic hoteller har fået tilkendt Nordisk Ministerråds miljømærke Svanen, et af de skrappeste miljømærker i verden.
- Fotograf
- Johannes Jansson/norden.org
Scandic har siden starten af halvfemserne arbejdet målrettet med at gøre rejse- og hotellivet i Norden mere miljøvenligt. Den indsats er blevet belønnet med Nordisk Råds Miljøpris 2011, som har temaet bæredygtig turisme.
I anledning af prisuddelingen inviterer Scandic og Nordisk Råd til et eftermiddagsarrangement med fokus på bæredygtig turisme i de nordiske lande og på globalt plan.
Arrangementet foregår onsdag den 2. november kl. 14.30-16.00 på Scandic Front, Skt. Annæ Plads 21, 1250 København K.
Program
Jens Mathiesen, adm. direktør for Scandic Danmark, byder velkommen og fortæller om Scandics strategiske miljøarbejde og visioner for bæredygtig turisme og Ann-Kristine Johansson, formand for Nordisk Råds Miljøudvalg, fortæller om det nordiske miljøsamarbejde.
- John Frederiksen, Forhandlingssekretær i 3F Privat Service Hotel og Restauration, Katia K. Østergaard, adm. direktør, HORESTA samt Malin Ackholt, tredje ordførende, Hotell och restaurangfacket: Partnerskaber som vejen til bæredygtighed
- Rasmus Wiinstedt Tscherning, Udviklingsdirektør, Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi: Bæredytig turisme i fremtiden
- Ivar Kristensen, adm. direktør for Nordic Innovation:
Ny nordisk gastronomi og regional turisme
Alle oplæg foregår på engelsk. Der vil være mulighed for spørgsmål og debat, ligesom oplægsholderne efterfølgende står til rådighed for interviews.
Eftermiddagen rundes af med en bæredygtig snack.
Ønsker du at deltage, så send din bekræftelse til twj@radiuskommunikation.dk senest d. 1/11 kl. 14.00.
Kort om Scandics miljøprofil
Scandic har siden 1994 været frontløber i udviklingen af bæredygtig turisme med en lang række miljøvenlige tiltag. Blandt disse er bæredygtige byggematerialer, miljøvenlige rengørings- og vaskemidler, affaldssortering og store energibesparelser, der har mindsket vandforbruget med 17%, energiforbruget med 22% og CO2-udslippet med 38% på Scandic hotellerne rundt om i Norden.
Kontakter
Michael Funch
Telefon
+45 33960332
E-mail
mifu@norden.org
anette.larsen@scandic.com
