Handlinger tilknyttet webside

Bæredygtige finanser og øget vækst centralt for Norden

De nordiske finansministre har på et møde i København den 1. november 2011 diskuteret de økonomisk-politiske udfordringer for den finansielle stabilitet i EU ud fra et nordisk perspektiv.

01/11 2011
Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Den forventede genopretning af væksten og de offentlige finanser i de nordiske lande er svækket som følge af at konjunkturopgangen i verdensøkonomien er standset. Genopretningen af balancen i økonomien påvirkes i høj grad af den finansielle uro i flere af eurozonens medlemslande og USA.

– Økonomien i de nordiske lande fremstår som stærk, men den internationale krise peger på nødvendigheden af at der tages et troværdigt økonomisk-politisk ansvar. Et stærkt lederskab på den internationale arena har en stadig større betydning med henblik på at stabilisere den globale økonomi. Samtidig er initiativer som i endnu højere grad stimulerer væksten, øger beskæftigelsen og styrker velfærden i Norden nødvendige, påpeger ministrene i en fælles udtalelse.

Nordens BNP forventes at stige mere end eurozonens i gennemsnit i 2011-2012. Arbejdsløsheden i Norden er faldet i 2011 og forventes at være lavere end i eurozonen og i USA i 2012-2013. (Se tabel)

Danmark kommer til at spille en nøglerolle under formandskabet for EU i første halvår af 2012. På mødet diskuterede man prioriteringerne for det kommende formandskab samt det nationale råderum ved implementeringen af EU's nye internationale bankregler for kapitaldækning, Basel III.

Stop for skatteflugt

Siden 2006 har de nordiske lande inden for rammerne af Nordisk Ministerråd forhandlet sig frem til 33 informationsudvekslingsaftaler med henblik på at stoppe skatteflugt. Dermed tager Norden teten inden for bekæmpelse af skatteflugt.

Aftalerne har givet skattemyndighederne mulighed for at kræve information fra de aktuelle jurisdiktioner. Effekterne er umiddelbart synlige idet flere er blevet nødt til at betale skat og tillægsskat. De nordiske lande kan konstatere en stigning i antallet af frivillige rettelser, og skattemyndighederne antager at disse vil stige yderligere i fremtiden. Der er også indikationer på indirekte effekter idet myndighederne rapporterer at nettobetalingsstrømmen for bestemte lande er steget i løbet af de seneste år. Hertil kommer den forebyggende effekt af aftalerne idet man forventer at færre vil tage chancen og undlade at indberette indtægter til skattemyndighederne i de nordiske lande fremover. Det nordiske samarbejde forventes at resultere i at yderligere en række informationsudvekslingsaftaler bliver underskrevet.

Du kan få yderligere information hos:

Ola Yndeheim, seniorrådgiver, finans, Nordisk Ministerråd.
oy@norden.org

Tlf.: +45 21 71 71 16

Nøgletal

-09

-10

-11

-12

-13

BNP

Årlig procentuel udvikling

Danmark

-5,2

1,7

1,1

1,1

-

Finland

-8,2

3,6

3,5

1,8

2,3

Island

-6,7

-4,0

2,5

3,1

2,8

Norge (fastlandet)

-1,8

2,1

2,8

3,1

-

Sverige

-5,3

5,7

4,1

1,3

3,5

Inflation

Årlig procentuel udvikling

Danmark

1,3

2,3

2,8

1,8

-

Finland

0,0

1,2

3,5

3,3

2,1

Island

12,0

5,4

4,0

3,7

2,6

Norge

2,1

2,5

1,5

1,6

-

Sverige

-0,5

1,2

3,0

1,2

1,8

Arbejdsløshed

Procent af arbejdskraften

Danmark

3,4

4,0

3,8

3,7

-

Finland

8,2

8,4

7,9

7,6

7,4

Island

8,0

8,1

7,1

5,7

4,3

Norge

3,2

3,6

3,3

3,3

-

Sverige

8,3

8,4

7,5

7,8

7,7

Offentlig saldo

Procent af BNP

Danmark

-

-

-

-

-

Finland

-2,7

-2,8

-1,1

-0,8

-0,6

Island

-

-

-

-

-

Norge

10,7

10,8

13,6

11,5

-

Sverige

-0,9

-0,2

0,1

0,0

0,7

Handelsbalance

Procent af BNP

Danmark

3,6

5,2

4,7

4,1

-

Finland

2,1

1,9

0,7

1,2

1,1

Island

-11,7

-10,2

2,2

2,8

-1,0

Norge

11,8

12,4

14,0

11,5

-

Sverige

7,0

6,3

9,2

6,2

5,8

Kilde: Finansministerierne i de nordiske lande