Handlinger tilknyttet webside

Bæredygtighed gør ondt

Politikerne ønsker vækst, befolkningen ønsker mådehold. I al fald hvis man skal tro deltagerne på den store nordiske bæredygtighedskonference ”Løsninger” som afholdes i Åbo, Finland til den 2/2. Den grønlandske finansminister Palle Christiansen lancerede Nuuk som verdens første CO2 neutrale hovedstad og slog et slag for salg af nordiske løsninger til Kina.

31/01 2011
Stik til elbil

Investering eller mådehold. Innovation eller smalhals. Hvad er vejen til en bæredygtig udvikling. Det diskuteres på den nordiske bæredygtighedskonference "Løsninger - tæt på, sammen" 31/1 til 2/2 i Åbo, Finland.

Fotograf
Sigurður Ólafsson/norden.org

De nordiske samarbejdsministre blev udfordret ved åbningen af den nordiske konference for bæredygtig udvikling i Østersøregionen ”Løsninger – tæt på, sammen”, som den 31/1 samlede over 500 deltagere fra især kommunalsektoren i Norden.

Gennem en række afstemninger blev det slået fast, at disse uofficielle repræsentanter for de nordiske lande ser den nordiske velfærdsmodel som god, men ikke bæredygtig nok.

Deltagerne ønskede at tilpasse økonomien i en mere bæredygtig og socialt ansvarlig retning, og ikke mindst mindske forbruget frem for at satse på innovation og øget vækst – også selvom det gør ondt.

Ministrene så derimod ikke nogen modsætning mellem vækst og bæredygtighed. Grøn vækst er vejen frem, både for at sikre velfærden i de nordiske lande og placere Norden optimalt i det globale kapløb.

Finlands nordiske samarbejdsminister Jan Vapaavuori slog også fast, at man ikke behøver rejse verden rundt for at lade sig inspirere til at skabe bæredygtige løsninger – det hele findes her, tæt på, i Norden.

Og mange af disse løsninger er oplagte eksportvarer.

Ikke mindst når det kommer til helhedstænkning og gennemgribende planlægning er Norden i front, var en af ministrenes pointer.

...det hele findes her, tæt på, i Norden

Malmøs borgmester Ilmar Reepalu gav ved åbningen af konferencen således et levende eksempel på en by, som har vendt udfordringer til muligheder ved at omskabe en døende industrisektor til et kreativt vækstcentrum.

Det er sket blandt andet ved at tænke bæredygtige løsninger ind i alt fra vand og energiforsyning til boligudvikling, affaldshåndtering og planer for det offentlige rum.

- Industriudvikling er en stor udfordring og i et land som Grønland er investeringer i vandkraft en vej mod bæredygtig vækst. Vi har også ambitioner om at gøre Nuuk til verdens første CO2 neutrale hovedstad indenfor en overskuelig fremtid. Men vi må have vækst for at bevare velfærden, slog finansminister og minister for nordisk samarbejde for Grønland Palle Christiansen fast.

At dømme efter dagens interaktive afstemninger blandt deltagerne går stemningen dog i lige så høj grad mod at spare som mod at investere.

Alle parter ved åbningsdebatten var dog enige om en ting: Uddannelse er vejen frem og vi kommer ikke udenom at ændre en række vaner i en mere bæredygtig retning.

Det kræver ikke mindst lokale løsninger og samarbejde på tværs både i Norden og nationalt, et mål konferencen ”Løsninger – tæt på, sammen” vil fokusere på de kommende dage.

Kontakter

Michael Funch
Telefon +45 33960332
E-mail mifu@norden.org

Relateret indhold
  • Bæredygtighed er noget man kan lære (Nyhed)

    Uddannelse for bæredygtig udvikling, det lyder som en tør omgang. En dag i selskab med nordiske undervisere og ildsjæle viste, at det langt fra er tilfældet.

  • Bæredygtig Udvikling

    De nordiske lande er enige om, at arbejdet for en bæredygtig udvikling er en af de vigtigste udfordringer vi står overfor. Globalisering, udvikling af informationssamfundet, en ældende befolkning samt uholdbare forbrugs- og produktionsmønstre med konsekvenser som bl.a. klimaforandringer indebærer både udfordringer og muligheder for de nordiske lande. For at imødekomme disse udfordringer og drage nytte af mulighederne kræves der samnordiske tværsektorielle indsatser, som integrerer princippet om en bæredygtig udvikling.

  • Nyckelordet för Östersjöns räddning är samarbete (Nyhed)

    Så uttryckte sig Finlands statsminister Mari Kiviniemi när hon öppnade så väl Finlands ordförandeskapsår i Nordiska Ministerrådet som konferensen "Lösningar - nära, tillsammans" om hållbar utveckling i Åbo den 31 januari. Kiviniemi talade för en publik på nästan 600 personer från 19 länder.

  • Det är vi som har råd att kämpa för klimatet (Nyhed)

    Så uttryckte sig en av ungdomarna som deltog i den chatt som Nordiska klimatdagen arrangerade i samband med konferensen "Lösningar - nära, tillsammans" i Åbo. Chattdeltagaren svarade på mera tveksamma ungdomars funderingar över hur mycket vi i Norden egentligen kan påverka klimatet jämfört med länder som Kina och Indien. Flera av ungdomarna hade även starka åsikter kring hur kravet på ekonomisk tillväxt hindrar länder från att föra en mer grön politik.