Handlinger tilknyttet webside

Børn og unge skal lære mere om klimaspørgsmål

Nordisk Klimadag 11. november fejres ved en række events rundt omkring i Norden. De nordiske undervisningsministre er ophavsmænd til dagen, som skal være med til skærpe børn og unges engagement i klimaspørgsmålet.

11/11 2010
Skola

Nordisk Klimadag bidrager til at engagere børn og unge i den globale klimakrise.

Fotograf
Magnus Fröderberg/norden.org

På Nordisk Klimadag 2009 deltog tusindvis af unge i en klimamission, hvor de løste en række opgaver via sms. I år er det i højere grad Klimadagens site klimanorden.org, som er omdrejningspunktet i kraft af en række interaktive opgaver og projektoplæg.

Samtidig er Klimadagen koblet sammen med en nordisk sprogkampagne, der skal styrke unges forståelse af dansk, norsk og svensk. Så mens de lærer noget om klimaspørgsmål, får eleverne også afprøvet deres sprogkundskaber.

- Jeg synes Nordisk Klimadag er et fint eksempel på konkret nordisk samarbejde. Det er et fantastisk koncept. Her forenes viden om naturfag med praktisk brug af elektroniske medier og selv de skandinaviske sprog spiller en rolle i konceptet. Jeg håber, at mange skoler deltager i Nordisk Klimadag, udtaler Danmarks undervisningsminister Tina Nedergaard, som i år er formand for det nordiske regeringssamarbejde på uddannelsesområdet.

Ministrene mødtes mandag 8. november og udtrykte stor støtte til det fortsatte arbejde med Nordisk Klimadag:

En række institutioner fejrer dagen. Netværket ”Life science to classroom” arrangerer blandt andet en fælles aktion i Danmark, Sverige og Norge, hvor skoleelever samtidig går ud og måler CO2 udslip fra en række forureningskilder og siden bruger målingerne i undervisningen.

Lunds Universitet afholder et arrangement sammen med Lund kommune og byens ungdomsforum, for at se på, hvordan man kan mindske udslip fra trafikken over Øresund. I København har universitet fokus på, hvordan den globale klimasituation kan formidles til skoleelever.

Islands undervisningsministerium afholder en konference om klimaprojekter i skolen. Finlands undervisningsminister tager på skolebesøg og i Danmark afholdes i samarbejde med UNESCO en konference om uddannelse for bæredygtig udvikling med deltagelse af H.K.H. Prinsesse Marie.

Se mere og deltag i aktiviteter på klimanorden.org

Kontakter

Emelie Barbou des Places
Telefon +45 29 69 29 38
E-mail emca@norden.org

Michael Funch
Telefon +45 33960332
E-mail mifu@norden.org

Relateret indhold
  • Nordisk Klimadag tester skoleelevers klimakundskaber (Nyhed)

    Som optakt til FNs klimatopmøde i København i december afholder Nordisk Ministerråd den 11. november en fælles klimadag for skoleelever i hele Norden. Eleverne vil deltage i verdens måske største sms-konkurrence og give deres bud på, hvordan man kan løse klimaproblemer, der hvor de bor.

  • Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) (Organisation)

    De nordiske regeringers samarbejde inden for forskning og uddannelse ledes af de nordiske uddannelses- og forskningsministre, der udgør MR-U. Ministerrådet skal medvirke til at sikre, at Norden har en ledende position som kundskabs- og kompetenceregion.

  • Uddannelse og forskning