Et eventuelt valg af engelsk som arbejdssprog i UNR strider ifølge Bertel Haarder mod den nordiske sprogdeklaration. ”Det er helt udelukket, at de kan tale engelsk på deres møder. Det er i strid med hele det nordiske samarbejdes ide”, udtaler Haarder til Politiken.

Derfor mener Haarder ikke, at UNR er berettiget til offentlig støtte, hvis ungdomspolitikerne vælger at kommunikere på engelsk fremover.

Men ifølge præsident for UNR, Lisbeth Sejer Gøtzsche, må det vigtigste være indholdet i samarbejde og debatter, ikke hvilket sprog, der bruges. Og eftersom nabosprogsforståelse ikke bliver prioriteret i undervisningen i de nordiske lande, er det i stigende grad nødvendigt for de unge at kommunikere på engelsk, hvis de overhovedet skal forstå hinanden, ifølge Gøtzsche.

Sprogprofessor Jørn Lund fra Nordens Sprogråd er uenig i denne vurdering. Sproget er en vigtig del af den fælles nordiske kultur og en nøgle til forståelse, frem for en hindring, mener han.

Jørn Lund anerkender dog også, at problemet skyldes en forsømmelighed i undervisningssystemet de sidste 25 år - en udvikling den nordiske sprogdeklaration ifølge ham netop skal afhjælpe.