Handlinger tilknyttet webside

De nordiske lande vil løfte CO2-markedet op på et nyt niveau

Det nuværende globale CO2-marked kan forbedres som følge af et nyt nordisk initiativ som udvider enkeltstående projekter om CO2-reduktion til også at omfatte bredere segmenter af økonomien. Projektet kan bidrage til at effektivisere den globale handel med CO2-kvoter og introducere nye mekanismer til de igangværende globale klimaforhandlinger.

25/03 2011
Utsläpp

– Dette nordiske initiativ kan bidrage til at gøre hele NAMAs-processen, og således den globale emissionshandel, mere effektiv, siger den svenske klimaekspert Olle Björk.

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Miljøministrene fra de fem nordiske lande – Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige – udtrykte på et ministermøde i marts deres støtte til en helt ny tilgang til handlen med CO2-kvoter i udviklingslandene.

Projektet blev oprindeligt præsenteret af den nordiske ad-hoc gruppe for globale klimaforhandlinger og Det Nordiske Miljøfinansieringsselskab (NEFCO) ved COP16 i Cancun hvor det fik en hel del opmærksomhed.

Der er indledt en projektvurdering med deltagelse af potentielle partnerlande i Asien og Sydamerika. Den første rapport forventes at være klar i juni, og under forudsætning af at de nordiske regeringer bevilger yderligere finansiering kan projektet indledes før COP17 i Durban i december.

I det nuværende system for handel med CO2-kvoter – Clean Development Mechanism (CDM) inden for rammerne af Kyoto-protokollen – gives der CO2-kredit for enkeltstående projekter eller programmer i udviklingslandene.

Det nye initiativ – Nordic Scaled Up Mitigation Initiative – har til formål at forberede en udvidelse af hele processen med henblik på at forenkle praksis, forøge mængderne og skabe nettofordele for atmosfæren.

I stedet for blot at kompensere for udslippet fra de udviklede lande – som det ofte er tilfældet inden for konventionel CDM – kan nettofordelene for atmosfæren sikres ved at kombinere handlen med CO2-kvoter med frivillige indenrigspolitiske tiltag i udviklingslandene.

Baggrunden for initiativet er de såkaldte NAMAs (Nationally Appropriate Mitigation Actions) i udviklingslandene som blev introduceret ved klimaforhandlingerne på Bali i 2007 og som har været en del af klimaforhandlingerne og beslutningsteksterne siden.

nettofordelene for atmosfæren kan sikres ved at kombinere handlen med CO2-kvoter med frivillige indenrigspolitiske tiltag i udviklingslandene

Processen med at definere disse NAMAs har hidtil været problemfyldt. Målet med Nordic Scaled Up Mitigation Initiative er at iværksætte succesfulde praktiske tiltag med henblik på at gennemføre NAMAs på græsrodsniveau og samle praktisk erfaring fra markedsbaserede NAMAs.

Ved at koble det foreslåede sektorbaserede program for CO2-reduktion sammen med NAMAs, kan de industrialiserede landes efterfølgende handel med CO2-kvoter i udviklingslandene skabe en mere reel forbindelse til udviklingsstøtten og en bedre samordning med de nationale strategier.

– Dette nordiske initiativ kan bidrage til at gøre hele NAMAs-processen, og således den globale handel med CO2-kvoter, mere effektiv. En vigtig del af vores projekt er at dokumentere og skabe viden om hvordan dette kan fungere på et tværsektorielt grundlag og at skabe nye instrumenter som kan bruges over hele verden, siger den svenske klimaekspert Olle Björk

Björk har længe været formand for den nordiske ad-hoc gruppe for globale klimaforhandlinger – en gruppe embedsmænd fra alle fem nordiske lande – som står bag det nye initiativ sammen med Det Nordiske Miljøfinansieringsselskab under Nordisk Ministerråd.

Kontakter

Michael Funch
Telefon +45 33960332
E-mail mifu@norden.org

Relateret indhold
  • Miljø- og Økonomigruppen (MEG) (Organisation)

    Miljø- og Økonomigruppen er en tværsektoriel gruppe med et mandat som godkendes af både miljøsektoren og finanssektoren i Nordisk Ministerråd. Arbejdsgruppens hovedopgave er at behandle relevante miljøøkonomiske spørgsmål af fælles nordisk interesse.

  • Klima (Samarbejdsområde)
  • Klima og luftgruppen (KoL) (Organisation)

    Klima- og Luftgruppen bidrager til de nordiske mål om at hindre alvorlige klimaforandringer og til at forbygge, at luftforureningen ikke skader miljøet eller menneskers sundhed.

  • Den nordiske arbejdsgruppe for globale klimaforhandlinger (NOAK) (Organisation)

    Arbejdsgruppens hovedopgaver er at forberede og medvirke til gennemførelsen af undersøgelser og projekter, forberede relevante møder samt tilrettelægge konferencer, som kan understøtte de nordiske klimaforhandleres position i de globale klimaforhandlinger. Gruppens overordnede mål er at bidrage til vedtagelsen af en global klimaaftale med bindende og ambitiøse mål.

  • Nordisk samarbejde for at fremme de globale klimaforhandlinger

    Kampen mod klimaforandringerne forener de nordiske lande. Klimaspørgsmålet må løses globalt og Norden støtter op om FN’s klimakonvention, med Kyotoprotokollen som platform for dette arbejde. Det nordiske samarbejde i klimaforhalingerne sker gennem den nordiske ad hoc gruppe for globale klimaforhandlinger, NOAK.

  • 'Nordic Climate Change Research' – ny fællesnordisk forskningsrapport (Nyhed)

    En ny rapport som blev udgivet den 15. december af NordForsk, det fællesnordiske forskningsorgan under Nordisk Ministerråd, sætter fornyet fokus på værdien af en indsats på tværs af landegrænser for at løse klimaudfordringerne.

  • Nordisk klimatblogg om post-COP15 (Nyhed)

    FN:s stora klimatmöte i Köpenhamn är överstökat, men det slutdokument som världens länder enades om blev en besvikelse för många. Klimatfrågor får i dag en bråkdel av den uppmärksamhet de fick före COP15, trots att processen på många sätt först nu kommit igång.

  • Norden har viktig rolle i klimaprosessen (Nyhed)

    Norden har i fellesskap en viktig rolle i den globale klimaprosessen selv om landene deltar i forskjellige forhandlingsleirer. Landene kan hurtig reagere på aktuelle saker, som for eksempel innenfor den nordisk nedsatte COP15-gruppen. Det understreket den norske klimaeksperten Harald Dovland på et klimamøte i Helsingfors tirsdag.

  • Om det nordiske klimasamarbejde

    Norden er stærkt engageret i det internationale klimasamarbejde. Præcis som på de andre miljøområder prøver Norden at være en foregangsregion som viser vejen ved at gå forrest med et godt eksempel. Klimasamarbejdet spiller en central rolle i både det nordiske samarbejde om bæredygtig udvikling, energisamarbejdet, miljøpolitikken og det arktiske samarbejde samt i forbindelse med de nordiske globaliseringsinitiativer. Der findes fællesnordiske arbejdsgrupper med det formål at påvirke den internationale klimapolitik.