Handlinger tilknyttet webside

Den nordiske kulturarv skal sikres

Bente Dahl fra Nordisk Råds Kultur og Uddannelsesudvalg, opfordrer de nordiske regeringer til at etablere en elektronisk platform til udbredelse og opretholdelse af den ’oprindelige’ nordiske kulturarv.

04/03 2010
Bente Dahl

Bente Dahl understreger vigtigheden i, at de nordiske regeringer lever op til deres ansvar og etablerer en hjemmeside, hvor studerende, fagfolk og potentielle kunder kan finde og bruge hinanden.

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Der er en overhængende fare for at traditionelle håndværkskundskaber, som er praktiseret igennem generationer, vil forsvinde indenfor få år, hvis der ikke gøres noget, pointerer Bente Dahl.

Derfor vil Nordiske Råd igangsætte en række initiativer, der skal styrke netværket og samarbejdet mellem bl.a. uddannelsessteder og arbejdsgivere, sådan der også i fremtiden vil være urmagere, violinbyggere, strukkatører, hjulmagere, sølvsmede m.fl. at finde i Norden.

Bente Dahl understreger vigtigheden i, at de nordiske regeringer lever op til deres ansvar og etablerer en hjemmeside, hvor studerende, fagfolk og potentielle kunder kan finde og bruge hinanden. 

Ved underskrivelsen af UNESCO’s konvention omkring immateriel kulturarv - der har til formål at beskytte folketraditioner, ritualer og andet overleveringsbåret kultur - har de nordiske regeringer forpligtet sig til at gøre en indsats.

Og det haster, for den viden de traditionelle håndværk baseres på bliver ikke automatisk ved med at være her, fastslår Bente Dahl.