Det finske og det islandske sprogs stilling i det nordiske samarbejde behandles under sessionen

Det er paragraf 74 i Nordisk Råds forretningsorden, som står i centrum for sprogdebatten. Den stipulerer at ”De nordiske landes sprog anses for at være ligeværdige ved rådets møder. Arbejdssprogene er dansk, norsk og svensk. Tolkning til og fra finsk og islandsk skal ske ved behov. Vigtige dokumenter bør oversættes til de nordiske landes sprog.”.

I praksis betyder dette blandt andet, at mødedokumenter inden for samarbejdet er skrevet på et af de skandinaviske sprog, og det forudsættes, at alle medarbejdere på Nordisk Råds sekretariat taler og skriver et af de skandinaviske sprog flydende. En del af det skriftlige mødemateriale i forbindelse med Nordisk Råds møder oversættes til finsk og islandsk, men ikke det hele. Der er mulighed for at få simultantolkning til og fra finsk og islandsk på alle møder inden for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

De finske og de islandske parlamentarikere mener, at ordlyden om, at sprogene anses for at være ligeværdige, ikke er opfyldt.
– Vi ønsker, at finsk og islandsk skal have samme den samme stilling inden for samarbejdet som de skandinaviske sprog, siger Juho Eerola fra Finland, vicepræsident i Nordisk Råd og en af initiativtagerne til ændringsforslaget.

Valgerður Gunnarsdóttir, som er ordfører for Islands delegation i Nordisk Råd er enig.
–Det er et spørgsmål om retfærdighed og en principsag. Vi bør kunne deltage i samarbejdet på samme vilkår som parlamentarikerne fra det skandinaviske sprogområde.

Sagen er blevet behandlet i forskellige instanser inden for Nordisk Råd i løbet af året, og de nationale delegationer har også udtalt sig om deres syn på en eventuel ændring. 

Det udførlige forarbejde har resulteret i to alternative modeller, som er på bordet, når de 87 nordiske parlamentarikere skal stemme om sagen på sessionen i Helsingfors i begyndelsen af november. Det ene forslag er det oprindelige finsk/islandske forslag, som indebærer, at paragraf 74 omskrives, og at finsk og islandsk får præcis samme status som svensk, norsk og dansk inden for det nordiske samarbejde.

Det andet forslag er et kompromisforslag, som forbedrer det finske og det islandske sprogs stilling inden for samarbejdet, men uden at forretningsordenen ændres. Ifølge dette forslag skal blandt andet medlemsforslag fremover også kunne indsendes på finsk eller islandsk. Alle mødereferater skal også kunne læses på finsk og islandsk, og en større del af mødedokumenterne skal forefindes på alle sprog.

Det finsk/islandske forslag støttes ifølge de nationale høringsudtalelser primært af de islandske og finske parlamentarikere.

Finlands Juho Eerola vil ikke spå om, hvordan afstemningen under sessionen kommer til at gå. Her står de to reformforslag over for hinanden. En tredje mulighed er, at der ikke foretages nogen ændringer i rådets politik vedrørende arbejdssprog. Men Eerola er optimistisk.

– Vi mener, at vores omarbejdede forslag er realistisk og godt, og at det burde kunne få opbakning fra de øvrige lande. Vi har blandt andet indskrevet, at en ny ordning ikke må medføre merudgifter i de første fem år.

Den afgørende afstemning finder sted den 2. november.