Det finske og det islandske sprogs stilling inden for samarbejdet forbedres
Det oprindelige krav var, at finsk og islandsk skulle gøre til arbejdssprog inden for det nordiske samarbejde. Dette ville ifølge forslaget ligestille sprogene med de skandinaviske sprog inden for det nordiske samarbejde. Diskussionen om sprogforholdene i rådet har været i gang siden, og der er blevet fremlagt forskellige alternative forslag.
– Vi er endnu ikke helt i mål, men vi er kommet et godt stykke vej, konstaterer Hans Wallmark, som præsenterede kompromisset på vegne af Nordisk Råds Præsidium i forbindelse med sessionen.
– Vi er tilfredse med det endelige resultat, siger også repræsentanten for den finske delegation, Erkki Tuomioja. Han bakkes op af Juho Eerola og Maarit Feldt-Ranta, som udtrykker glæde over, at Nordisk Råd har lyttet til ønsket fra Finland og Island. Islandske Silja Dögg Gunnarsdóttir er også meget itlfreds, og hun mener, at det er et skridt i den rigtige retning.
Ifølge kompromisset har alle rådets medlemmer mulighed for at indsende medlemsforslag på deres eget sprog. Desuden bliver referater på skandinavisk fremover oversat til finsk og islandsk.
Nordisk Råds sekretariat får også til opgave at undersøge, hvilke muligheder der findes med henblik på at forenkle og effektivisere arbejdsgangen, når det gælder mødemateriale og mødestrukturer i Nordisk Råd.
Paragraf 74 i Nordisk Råds forretningsorden har været omdrejningspunkt for sprogdebatten. Paragraffen stipulerer at ”De nordiske landes sprog anses for at være ligeværdige ved rådets møder. Arbejdssprogene er dansk, norsk og svensk.” Spørgsmålet om forretningsordenen og fortolkningen af arbejdssprogenes stilling inden for samarbejdet sendes i overensstemmelse med den trufne beslutning nu til Nordisk Råds Præsidium, og sagen bliver behandlet ved Nordisk Råds 70. session i Oslo 2018.
