Det nordisk-baltiske mobilitetsprogram for kultur fortsætter
De nordiske kulturministre var samlet til et møde med kulturministrene fra de baltiske lande i Åbo den 4. april. Kulturministrene diskuterede mål for og resultater af det nordisk-baltiske mobilitetsprogram for kultur.
Nordisk Ministerråd og kulturministrene fra Estland, Letland og Litauen besluttede at forlænge det nordisk-baltiske mobilitetsprogram for kultur med yderligere tre år, det vil sige i perioden 2012-2014.
Det fælles mobilitetsprogram for kultur blev etableret som følge af en fælles beslutning mellem Nordisk Ministerråd og kulturministrene i Estland, Letland og Litauen i 2008. Fra og med 2009 har Estland, Letland og Litauen deltaget i programmet på lige vilkår med de nordiske lande. Kulturkontakt Nord på Sveaborg har ansvaret for administrationen af programmet.
– I løbet af de to første år har aktørerne på området udvist en stor interesse for det nordisk-baltiske mobilitetsprogram for kultur. Programmet har givet os mange muligheder for at fremme samarbejdet i regionen, blandt andet via bevillinger til mobilitet, netværksdannelse og residenscentre, konstaterer kultur- og idrætsminister Stefan Wallin.
Ministrene behandlede desuden en ny evalueringsrapport om mobilitetsprogrammet som et lettisk analyseinstitut har udarbejdet.
– Rapporten bekræftede ministrenes opfattelse af at etableringen af det nye mobilitetsprogram svarede til et reelt behov. Interessen og efterspørgslen har endda overskredet de praktiske virksomhedsresurser, konstaterer Wallin.
Ministrene besluttede også at gennemføre nogle praktiske forbedringer af programmet i løbet af den næste programperiode i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten, eksempelvis muligheden for også at kunne bevilge mobilitetsstøtte til små grupper.
– Vi kunne i fællesskab konstatere at det både i et regionalt og europæisk perspektiv er vigtigt at styrke den nordisk-baltiske mobilitet inden for kulturområdet, understreger Wallin.
Kontakter
Anna Enemark
Telefon
+45 29 69 29 23
E-mail
anen@norden.org
Jesper F. Schou-Knudsen
Telefon
+45 33 96 03 55
E-mail
jsk@norden.org
Yderligere oplysninger: Kulturråd Anna-Maija Marttinen, tlf.: 040 561 3941, Anna-Maija.Marttinen@minedu.fi Rådgiver Vava Lunabba, tlf.: 040 57 11 450, Vava.Lunabba@minedu.fi
