EU, Rusland, Norge og Island sætter kurs mod et stærkere kultursamarbejde
EU, Rusland, Norge og Island arbejder fremover tættere sammen på kulturområdet.
Nu vil EU, Rusland, Norge og Island styrke kultursamarbejdet. Det bliver resultatet af et fælles internationalt kulturforum i Sankt Petersborg den 20.-21. maj. Her underskriver parterne landene en fælles hensigtserklæring om nye værktøjer til kulturelt samarbejde i Nordeuropa.
På kulturforummet i Sankt Petersborg mødes personer fra kulturlivet, kreative industrier, kulturinstitutioner og embedsmænd fra 11 lande for at se på mulighederne for at hjælpe den kreative økonomi på vej i den region, der indgår i den Nordlige Dimension.
Alle de europæiske lande diskuterer i øjeblikket, hvordan man skal tage disse nye koncepter i brug og udvikle potentialet for en kreativ økonomi – en vækstsektor, som vil kunne skabe arbejdspladser og velstand, men som mangler finansierings- og investeringsværktøjer.
NDPC (Northern Dimension Partnership on Culture) er et nyt initiativ for Nordeuropa, som forventes at være i gang i 2011. Initiativets hovedformål er at gøre det nemmere for langsigtede projekter og virksomheder, der er i stand til at skabe arbejdspladser og blive selvforsynende, at få adgang til finansiering. NDPC vil være et supplement til eksisterende nationale og internationale organisationer og institutioner, der sigter på kulturelt samarbejde og udveksling, og dermed fungere som en platform, der kan lette og fremme dialog og udveksling af best practices på kulturområdet.
NDPC er den Nordlige Dimensions fjerde initiativ og ligger i forlængelse af miljømæssige, sociale og transportmæssige partnerskaber. Nordisk Ministerråd har ydet støtte til det indledende arbejde med at etablere NDPC og har organiseret kulturforummet i samarbejde med Sankt Petersborgs bystyre og det russiske kulturministerium.
Underskrivelsesceremonien for hensigtserklæringen om etableringen af kulturpartnerskabet vil finde sted den 20. maj 2010 på Ambassador Hotel (10.00-12.00, Rimskogo-Korsakova Ave. 5-7). På pressekonferencen (12.00-12.30 i hovedsalen) vil der være deltagelse af Andrey Busygin, Ruslands vicekulturminister, Michael Webb, viceleder af EU-delegationen til Rusland, samt højtstående repræsentanter fra EU-medlemslandene, Island og Norge.
Akkreditering til ceremonien og pressekonferencen:
Klokken 17.00 den 19. maj 2010, Andrey Anisimov, Nordisk Ministerråds informationskontor i Sankt Petersborg,
tlf.: (+7 812) 336 75 80; mobil: (+7 812) 949 09 46; e-mail: aa@norden.ru
Yderligere information: www.norden.ru
