Handlinger tilknyttet webside

Færøerne vinder førstepræmie i nordisk klimafilmkonkurrence

Den nordiske filmkonkurrence REClimate er afsluttet i forbindelse med Nordisk Ministerråds deltagelse på COP15 i København. Førstepræmien på 2000 euro gik til Jákup Klein, Jóannes Martin Johannesen og Hermann Mørkøre fra Færøerne for deres film Burden.

08/12 2009
Reclimate
Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Gennem efteråret har nordiske unge mellem 15 og 19 år kunnet deltage i klimafilmkonkurrencen REClimate, som en optakt til COP15 mødet i København.

Animationer, dokumentarer, spillefilm – 125 filmbidrag er strømmet ind, og vinderne er blevet fundet gennem en seerafstemningen, samt en særskilt juraafstemning.

Andenpræmien gik til den finske film SOS af Tiia Pääsky og Ruut Similä med flere, og tredjepræmien gik til den islandske film Hope af Pétur Már Péturson fra Island. Filmene Kids on Climate fra Danmark og Be Brave fra Sverige modtog ærespriser.

En film med et stærkt budskab

Både seerne og juryen var imponeret over den færøske film.

Kommentarerne fra juryen lyder:

”Smuk visuel udførelse blandet med et stærkt indsigtsfuldt budskab. Billederne visualiserede en historie mellem generationer og nåede langt ud over filmens længde. En film som viser at klimaændringer finder sted på grund af os og vores forfædre og at deres byrde vil blive givet videre til de næste generationer hvis vi ikke gør noget nu.”

Klimavenlig online galla og præmieoverrækkelse

Vinderne af konkurrencen blev afsløret ved en miljøvenlig online galla.

Gallaen kunne ses fra hele verden og blev afviklet ved COP15 konferencen på Nordisk Ministerråds stand af teamet bag REClimate. Man kan se filmene på REClimates hjemmeside.

Prisuddelingen og præmierevisningen af vinderfilmene fandt sted den 8. december kl. 20.30  på Klimaforum09 .

Den danske skuespiller Cyron Melville og Danmarks undervisnings og nordiske samarbejdsminister, Bertel Haarder, stod for præmieoverrækkelserne.

Initiativ af kunstneren Björk

Den islandske kunstner Björk hører til en af dem som kom på ideen om en klimafilmkonkurrence. Tanken kom under en Náttura koncert i Reykjavík i 2008:

”Jeg ville støtte konkurrencen, eftersom jeg er nysgerrig efter at se, hvilke forhåbninger unge mennesker gør sig om en bæredygtig fremtid, og jeg ville se dem formidle det på en kreativ måde. Fremtiden er jo deres!” udtaler Björk.


Se alle vinderfilmene og juryens kommentarer på www.reclimate.net.

For yderligere information og interviews, kontakt projektkoordinator for REClimate Josefin Lindberg på 0739 232725 eller josefin@reclimate.net.

REClimate er en samnordisk filmkonkurrence for ungdommen om klimaet som gennemføres med støtte fra det Nordiske Ministerråd, FN’s Regionale Informationscenter UNRIC, det Skandinaviske Filminstitut, Foreningen Nordens Forbund, samt den nordiske filmside dvoted.net.