Fem fantastiske film nomineret til Nordisk Råds Filmpris 2009
Lars von Trier og filmen ’Antichrist’ i skarp konkurrence om Nordisk Råds Filmpris 2009 med fire nordiske filmiske mesterværker.
I oktober uddeles Nordisk Råds Filmpris for 6. gang og i år er dansk film repræsenteret med Lars von Triers kontroversielle film Antichrist i hård konkurrence med fire af Nordens absolut bedste film, - én film nomineret fra hvert af de nordiske lande: Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.
Prisen på kr. 350.000 uddeles af Nordisk Råd og tildeles filmens instruktør, manuskriptforfatter og producent.
Årets fem nominerede film er:
Antichrist
Danmark
Instruktion og manuskript: Lars von Trier
Producent: Meta Louise Foldager
Sauna
Finland
Manuskript: Liro Küttner
Instruktion: Aj Annila
Producent: Tero Kaukomaa & Jesse Fryckman
The amazing truth abaout queen Raquela
Island
Manuskript: Olaf de Fleur & Stefan Schaefer
Instruktion: Olaf de Fleur Johannesson
Producent: Olaf de Fleur Johannesson, Stefan Schaefer, Helgi Sverrison & Arleen Cuevas
Nord
Norge
Manuskript: Erlend Loe
Instruktion: Rune Denstad Langlo
Producent: Sigve Endresen & Brede Hovland
Ljusår
Sverige
Manuskript: Mikael Kristersson
Instruktion: Mikael Kristersson
Producent: Lisbet Gabrielsson
Fem fantastiske nordiske film i biografen.
- Alle fem titler har et højt internationalt niveau og viser den utrolige spændvidde nordiske film har i disse år.
- Flere af de nominerede film er kun blevet vist i deres respektive hjemlande til trods for, at de fremstår som det ypperste inden for nordisk filmkunst. De fortjener at blive set af et større biografpublikum i de øvrige nordiske lande og derfor er det en glæde, at filmene igen i år bliver vist i løbet af efteråret i biografer i de nordiske hovedstæder, fortæller Hanne Palmquist, direktør for Nordisk Film & TV Fond, som administrerer prisen for Nordisk Råd.
I København kan filmene ses i Grand Teatret, hvor man afholder Nordisk Filmuge fra søndag 4. til fredag 9. oktober i samarbejde med Camera Film.
Om Nordisk Råds Filmpris
Filmprisen blev første gang uddelt i 2002 i forbindelse med rådets 50 års jubilæum og blev tildelt Aki Kaurismäki for den finske film Manden uden fortid. Siden 2005 har Nordisk Råds filmpris været en årligt tilbagevendende begivenhed og er gået til Per Fly (2005) for filmen Drabet, Josef Fares (2006) for den svenske film Zozo, Peter Schønau Fog (2007) for Kunsten at græde i kor og blev sidste år tildelt Roy Andersson for den svenske film Du levende.
Juryen for Nordisk Råds Filmpris 2009 består af lektor Anne Jerslev (dk), redaktør Johanna Grönqvist (su), forfatter Sigurjón B. Sigurðsson (is), filmanmelder Le LD Nguyen (no) og filmanmelder Eva af Geijerstam (se)
Vinderen af Nordisk Råds Filmpris offentliggøres 21. oktober og uddeles sammen med de øvrige priser ved Nordisk Råds efterårssession den 27. oktober i Stockholm.
Information om Nordisk Råds filmpris:
