Handlinger tilknyttet webside

"Finlandssvensk hovedsprog i en nordisk union"

Finlandssvensk, som er det svensk der tales i Finland, burde blive hovedsprog i en nordisk union. Det mener Finlands nordiske samarbejdsminister, Jan Vapaavuori, som tirsdag deltog i et sprogseminar i Helsingfors arrangeret af Nordens Institut i Finland.

02/12 2009

Jan Vapaavuori

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Finlandssvensk er ifølge Vapaavuori den skandinaviske variant som forstås bedst af alle i Norden – derfor bør det blive hovedsprog i en nordisk union. Vapaavuori stiller sig dermed positivt til det omdiskuterede forslag om en union i Norden.

Det var den svenske historiker, Gunnar Wetterberg, som lancerede idéen om en nordisk union i et debatindlæg i Dagens Nyheter. Forslaget medførte en livlig debat i hele Norden da debatindlægget blev trykt i slutningen af oktober i forbindelse med Nordisk Råds årlige session. En nordisk union skulle blandt andet styrke Nordens internationale stemme, mente Wetterberg.

Jan Vapaavuori understreger samtidig at man mister meget i det nordiske samarbejde hvis man taler et sprog som ikke er nogens modersmål. Derfor bør man satse på at styrke den skandinaviske sprogforståelse i hele Norden. Ministeren fremhævede især tre faktorer som argumenter for sprogsamarbejdet: Manglende kendskab til svensk i Finland, de problemer som både islændinge og finner har med at tale et skandinavisk sprog tilstrækkeligt godt, og det faktum at talt dansk ofte er svært at forstå.

For at værne om Finlands to officielle sprog bør man ifølge Vapaavuori sørge for at børn og unge lærer svensk og forstår nytten af at kunne svensk.

Tirsdagens velbesøgte sprogseminar havde desuden deltagelse af sprogeksperterne Pirkko Nuolijärvi og Mikael Reuter.

Nordens Institut i Finland, Nifin, er en fællesnordisk institution under Nordisk Ministerråd og et nordisk mødested i centrum af Helsingfors.

Læs Gunnar Wetterbergs debatindlæg

Nifins netsted

Tilmelding

Hvis du ønsker at deltage på lanceringen, bedes du registrere dig hos Henrik Killander, email: heki@norden.org

Kontakter

Gun Oker-Blom
Telefon +358 09-68 40 56 20
E-mail gun.oker-blom@nifin.helsinki.fi