Handlinger tilknyttet webside

Finsk dominans på Nordic Game Awards

Finland vandt onsdag to hovedpriser i Nordic Game Awards for bedste kunstneriske bedrift og årets bedste nordiske spil.

29/04 2010

'Max & The Magic Marker' blev i denne uge kåret til årets bedste nordiske børnespil.

Finland fik priserne for for gådespillet Zen Bound til iPhone/iPod Touch og motorcykel-spillet Trials HD. Danmark fik prisen for årets nordiske børnespil Max & The Magic Marker, mens prisen for årets nye nordiske talent også gik til Danmark.

Alle spil var nomineret af spiludviklernes fælles brancheorganisationer i Danmark, Sverige, Island, Finland og Norge.

Prisuddelingen Nordic Game Awards kårer årets bedste nordiske spil. Uddelingen sker under Nordens største konference for spiludviklere - Nordic Game Conference i Malmø.

Nordic Game er en del af Nordic Computer Programme. Nordisk Computerspilprograms hovedmission er at sikre adgang til kvalitetsprægede nordiske computerspil for børn og unge.

 

Læs mere:

http://mediaevolution.se/nordicgame/

Kontakter