Flagships of Culture – Nordisk arkitekturudstilling i Berlin
Nordiske arkitekter er stærkt repræsenteret i Berlin på udstilling om kulturhuse i Norden.
I de fem nordiske lande er store, betydningsfulde kulturbyggerier opstået inden for de sidste par år. To huse (i København og Oslo) blev allerede åbnet i 2008, husene i Reykjavik og Helsingfors indvies i august, Malmø åbner 2013/14, og i Nuuk blev vinderen af konkurrencen bekendtgjort i februar.
Ny stor fællesudstilling i de Nordiske Ambassader i Berlin viser ikke kun de arkitektoniske visioner bag projekterne, men belyser også rollen, som husene indtager i bylandskabet og samfundet.
Udstillingen fokuserer på bæredygtighed og energieffektivitet, lys, kunst og design, materialer, teknik og akustik samt byplanlægning.
Søndag den 4. september fra kl. 11 til 18 afslutter de Nordiske Ambassader denne udstilling med en stor kulturfest i fælleshuset i Rauchstraße 1.
For fagpublikum er der den 5. og 6. september fagseminarer med bidrag, som på flere niveauer vil beskæftige sig med spørgsmålet om arkitekturens betydning for byudvikling. Blandt deltagerne er de kunstneriske ledere og kulturhusenes arkitekter og byplanlæggere.
Kontakter
Jesper F. Schou-Knudsen
Telefon
+45 33 96 03 55
E-mail
jsk@norden.org
Presseattaché Bert Bugdahl, tel. +49 30 50 50 22 03 eller e-mail: berbug@um.dk
