Førende økonomer revurderer den nordiske model

De omfattende løfter om velfærd kombineret med landenes ringe størrelse betyder at de nordiske lande i visse henseender er mere skrøbelige end mange andre veludviklede lande. På den anden side har de også nogle styrker, og med en række realistiske reformer har de nordiske lande forudsætninger for at sikre en holdbar velfærd i fremtiden. Det fremgår af rapporten The Nordic model – challenged but capable of reform som er blevet udarbejdet inden for Nordisk Ministerråds program Holdbar Nordisk Velfærd.

Rapporten analyserer i et bredt perspektiv Nordens økonomiske succes og de faktorer der påvirker landenes økonomi. De nordiske lande er i virkeligheden ikke lige så unikke og ensartede som man ofte tror. Mange andre lande har i dag en tilsvarende eller højere levestandard, og flere af dem har lige så store offentlige udgifter og et lige så højt skatteniveau som i Norden. De nordiske lande har dog været bemærkelsesværdigt gode til at kombinere en høj gennemsnitlig levestandard, små indkomstforskelle og et lavt fattigdomsniveau.  

Ifølge analysen har de nordiske lande opnået denne kombination af effektivitet og lighed via en række særprægede løsninger og måder at forholde sig på. Hertil hører åbenheden i forhold til international udveksling og økonomiske strukturforandringer, fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkederne (flexicurity), store investeringer i menneskelig kapital samt omfattende beskæftigelsesrettede offentlige sikkerhedsnet. Norden udmærker sig også i kraft af relativt effektive offentlige sektorer og skattestrukturer. Den store accept af strukturelle forandringer forbindes i rapporten med den høje grad af tillid som karakteriserer atmosfæren i de nordiske samfund.

Selv om de nordiske lande har et stærkt udgangspunkt på mange politiske områder, er der også plads til forbedringer på mange områder – i forskellige grader i de forskellige lande. Disse muligheder bør ifølge forskerne bruges mere proaktivt end tidligere.

– Der bør være et større fokus på kompetenceudvikling. Lige muligheder for at få en uddannelse og livslang læring skal også være ledestjerner i fremtiden. Den nordiske model er i vid udstrækning baseret på et højt beskæftigelsesniveau. Derfor er der brug for stærke tiltag for at kompensere for det fald i arbejdsstyrken som den aldrende befolkning medfører, især når det gælder pensionssystemerne, siger Vesa Vihriälä, som er medforfatter til rapporten og administrerende direktør for Näringslivets forskningsinstitut (ETLA) i Finland.

Ifølge forskerne er det vigtigt at bygge videre på flexicurity-modellen og dermed øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, også selv om det kan medføre større kløfter og øget volatilitet i indkomsterne. Skattereformer bør kunne stimulere udbuddet af arbejdskraft, arbejdskraftmobiliteten og risikoviljen. Der er brug for tydeligere prioriteringer, samt en bedre udnyttelse af markedsmekanismerne og den digitale teknologi, for at holde de offentlige udgifter i skak.

Udfordringer i Norden

• Udfordringerne når det gælder tilpasning er størst i Finland som er ramt af strukturelle problemer. Selv prognosen for udbuddet af arbejdskraft er svagere i Finland end i det øvrige Norden.
• Island tynges af en stor offentlig gæld efter landets økonomiske kollaps.
• Danmark skal fokusere på at sikre den makroøkonomiske stabilitet og effektivisere omkostningsstrukturen inden for sundhedsvæsenet.
• I Sverige er kvaliteten af grundskoleuddannelsen stadig et svagt punkt.
• Norge skal forberede sig på en periode hvor den høje levestandard i højere grad bliver baseret på innovation end på naturressourcer.

Læs rapporten The Nordic model - challenged but capable of reform