Fokus på voldsudøvere

16.01.17 | Nyhed
Kønsbaseret vold er et udbredt og vedholdende problem i Norden. I dag starter en international konference, som sætter fokus på voldsudøveren. Hvilke metoder er bedst til at bryde udøverens adfærd og dermed sætte en stopper for volden?

Konferencen Confronting Gendered Violence: Focus on Perpetrators finder sted på Ständerhuset i Helsingfors og samler forskere og eksperter i voldsudøvere fra hele Norden. Formålet er at generere ny viden og undersøge forskellige metoder til at sætte en stopper for voldsspiralen.

– Indtil videre har debatten primært fokuseret på voldsofrene. Det er dog vigtigt at kaste lys over udøverne, eftersom de er nøglen til at stoppe voldsudøvelsen. Det her er et brandvarmt område, hvor der sker en hel masse, siger Kristín Pálsdóttir.

Hun er kontaktperson for det nordiske fondprojekt, hvis deltagende organisationer arrangerer konferencen i samarbejde med det finske formandskab for Nordisk Ministerråd. Behovet for en diskussion om voldsudøvere er blevet påpeget fra flere sider. Voldstemaet er et af fokusområderne i de nordiske ligestillingsministres nuværende arbejdsprogram og i det finske formandskabsprogram. Det endelige resultat er et samarbejde mellem organisationer, eksperter, forskere, embedsmænd og politikere. Ifølge Kristín Pálsdóttir har der været stor interesse for konferencen – også uden for Norden.

– Vi har fået henvendelser fra interesserede fra Nepal, Pakistan, Grækenland og Palæstina. Det viser, at folk tørster efter viden på dette område, siger hun.

Konferencen varer tre dage. Ifølge Kristín Pálsdóttir er tanken at føre forskellige aktører i Norden sammen for at sammenligne, hvordan de håndterer denne problemstilling. Hvilke behandlingsalternativer tilbyder man i de nordiske lande? Hvad siger forskningen på området? Et andet mål er at skabe et nordisk netværk.

– Vi håber, at et sådant netværk på sigt vil føre til bedre praksisser i Norden. Det er et vigtigt skridt i retning af at løse problemet, siger hun.

Unge udøvere falder mellem stolene

Kristín Pálsdóttir arbejder til dagligt på RIKK (Institute for Gender, Equality and Difference) ved Islands Universitet. Hun fik idéen til denne satsning i forbindelse med, at RIKK’s medarbejdere evaluerede et pilotprojekt, der var blevet gennemført i visse kommuner i Island. Pilotprojektet var baseret på Istanbul-konventionen og handlede om at bryde den kønsbaserede vold ved hjælp af bedre opfølgning på anmeldelser og hårdere konsekvenser for udøverne. I evalueringen opdagede Kristín Pálsdóttir, at udøverne blev glemt i de indsatser, der blev iværksat.

– I Island findes der kun ét behandlingsalternativ for voldsudøvere, og det er obligatorisk for udøvere, der har børn, at gennemgå behandlingen. Men det betyder, at unge mænd uden børn falder mellem stolene og slet ikke modtager nogen behandling.

 

Ny rapport kortlægger situationen i Norden

På konferencen præsenteres en ny rapport, som kortlægger situationen i de nordiske lande. Den er bestilt af det finske formandskab og har til formål at vise, hvilke modeller der anvendes i de nordiske lande til at hjælpe udøvere af kønsbaseret vold med at bryde voldsspiralen. Også de selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Åland er omfattet af rapporten. Fokusområderne er alt lige fra, hvilke behandlinger voldsudøvere tilbydes i det enkelte land til udfordringer og resultater. Berta Vall, forsker ved Institut for psykologi på Jyväskylä University i Finland, lægger lige nu sidste hånd på rapporten. Hun mener, at resultaterne viser, at adgangen til behandling varierer både mellem landene og mellem by og landdistrikter.

– De fleste behandlingsalternativer tilbydes i de nordiske storbyer. Derfor er det sværere for udøvere i tyndt befolkede områder at få hjælp. Sverige er dog en undtagelse, idet man også har behandlingsalternativer uden for byerne.

Ifølge Berta Vall er langsigtet finansiering en af de største udfordringer for aktørerne.
– Det vanskeliggør den langsigtede planlægning på dette område.

 Norge først i Europa med behandling

Ifølge Berta Vall er de fleste behandlingsprogrammer i dag frivillige. De er i vid udstrækning baseret på den model, som er udarbejdet af den norske stiftelse ”Alternativ till vold” (ATV). ATV er et kompetence- og behandlingscenter mod vold i nære relationer, som blev grundlagt i 1987. Dengang var ATV de første i Europa, der tilbød psykologhjælp til personer, der havde udøvet vold i en nær relation.

– Formålet med disse behandlinger er at stoppe volden ved at identificere det kønsbaserede aspekt af volden og hjælpe udøverne med at føle ansvar og større empati med ofret.

Behandlingerne foregår som individuelle samtaler eller i grupper, siger Berta Vall. En af de ting, der udmærker Norden, er, at flere aktører anlægger et genusperspektiv i behandlingerne. Det indebærer, at genusrelaterede aspekter af volden diskuteres og anvendes til at forstå og håndtere adfærden.
– Det er usædvanligt i en europæisk kontekst. Her skiller de nordiske lande sig ud, siger Berta Vall.

 Krav i Istanbul-konventionen

Kønsbaseret vold er et af prioriteringsområderne i den fireårige ramme for det nordiske ligestillingssamarbejde. Päivi Yli-Pietilä arbejder i Finlands social- og sundhedsministerium og er medlem af Embedsmandskomitéen for Ligestilling.

– Kønsbaseret vold er et problem i alle de nordiske lande, som vi endnu ikke har løst på trods af, at de nordiske lande ligger højt i internationale sammenligninger af ligestilling i samfundet, siger hun.

Istanbul-konventionen blev vedtaget af Europarådet i 2011. Den indeholder blandt andet krav om tiltag mod voldsudøvere.

– Hidtil har man mest talt om ofre i denne sammenhæng. Vi har brug for begge perspektiver og er meget glade for, at Norge (det næste formandsland, red.) vil videreføre arbejdet med Istanbul-konventionen i det nordiske samarbejde, siger Päivi Yli-Pietilä.