Handlinger tilknyttet webside

Fra bæredygtig turisme til biodiversitet: Nordisk Råds Miljøpris spænder vidt

Nu er der igen mulighed for at nominere kandidater til Nordisk Råds Miljøpris. I 2012 er temaet biodiversitet og alle kan indstille egnede personer eller organisationer til prisen. Deadline for indstilling af kandidater er 12. december 2011.

07/11 2011
Varg

I 2012 går Nordisk Råds Miljøpris til en nordisk erhvervsvirksomhed, organisation eller enkeltperson, som har arbejdet for at styrke den biologiske mangfoldighed eller øget offentlighedens viden om emnet.

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

I 2011 gik Nordisk Råds Miljøpris til hotelkæden Scandic for dens arbejde for at fremme bæredygtig turisme.

- Det betyder meget for os at modtage Nordisk Råds Miljøpris og det er en stor inspiration for vores medarbejdere, som jo er kernen i Scandics arbejde med bæredygtighed. Faktisk har vi tænkt os at bruge prispengene til at udvikle inspirationsmateriale, som kan gavne arbejdet med bæredygtig turisme også fremover, udtaler Anders Ehrling, Scandic hotellernes administrerende direktør og koncernchef.

I 2012 vil prisen gå til en nordisk erhvervsvirksomhed, organisation eller enkeltperson, som har arbejdet for at styrke den biologiske mangfoldighed eller øget offentlighedens viden om emnet.

Nordisk Ministerråd har været meget engageret i arbejdet med FNs konvention for biodiversitet og de nordiske miljøministre, som står bag Nordisk Råds Miljøpris, har haft et godt samarbejde på området.

Prismodtageren kåres den 22. maj, 2012, på FNs globale biodiversitetsdag. Prisen uddeles på Nordisk Råds årlige topmøde, som finder sted i Helsingfors i slutningen af oktober 2012.

Se mere om indstilling af kandidater.

Kontakter

Michael Funch
Telefon +45 33960332
E-mail mifu@norden.org

Relateret indhold