Handlinger tilknyttet webside

Fudan universitetet vil udvikle samarbejdet med Norden

Torsdag tog Fudan universitetet i Shanghai via The Nordic Centre imod en række nordiske ministre med henblik på en diskussion om et øget samarbejdet mellem Kina og Norden. The Nordic Centre, som har hjemme på universitetet, er et knudepunkt for forskningssamarbejde og studenterudveksling og samarbejder med nordiske virksomheder som har base i Shanghai.

24/06 2010

The Nordic Centre er et godt eksempel på samarbejdet mellem Kina og Norden, mener Jan Vapaavuori, som er nordisk samarbejdsminister i Finland.

– Nordic Centre er et godt eksempel på samarbejdet mellem Kina og Norden, men også et udmærket eksempel på samarbejdet mellem de nordiske lande, sagde Jan Vapaavuori som er nordisk samarbejdsminister i Finland.

Fudan universitetet, som i år fejrer sit 15 års jubilæum, samarbejder i dag med 26 nordiske universiteter.

Ved mødet efterlyste Martin Bech, som er Programme Manager på Nordic Centre, et styrket samarbejde med udgangspunkt i den seneste publikation "The Nordic Welfare State".

Han mente at Norden bør tage initiativ til at udvikle et forskningscenter på Fudan universitetet med fokus på den nordiske velfærdsmodel. Samtidig efterlyste han et fleksibelt uddannelsesprogram hvor nordiske og kinesiske studerende kan læse i et år på Fudan universitetet og derefter på forskellige nordiske universiteter.

Palle Christiansen, som er nordisk samarbejdsminister i Grønland, hilste initiativer som kan udvikle samarbejdet mellem landene velkommen.

Blandt andet gav han eksempler på at Grønlands Universitet, som han gerne ser globaliseret, nu udvikler grene inden for energi- og klimaområdet som kan føre til at samarbejdet med Kina udvikles.

Mødet fandt sted i forbindelse med verdensudstillingen i Shanghai hvor de nordiske lande i løbet af året arrangerer en række aktiviteter.

Efterfølgende hilste ministrene også på nordiske studerende i Nordic Lighthouse hvor den populære udstilling, New Nordic Landscapes, finder sted

Fredag afholdes den kinesisk-nordiske energi- og klimadag i Shanghai.

Læs mere om The Nordic Centre.

Relateret indhold
  • New Nordic Centre in Shanghai (Nyhed)

    A new Nordic Centre for Chinese and Nordic students alike was inaugurated at Shanghai's prestiguous Fudan university shortly after the opening of the World Expo in China.

  • Nordisk-kinesisk energi- och klimatdag på världsutställningen i Shanghai (Nyhed)

    Den Nordisk-kinesiska energi- och klimatdagen äger rum den 25 juni 2010 på världsutställningen i Shanghai. Evenemanget samlar ministrar, företagsledare och forskare från Kina och de nordiska länderna. Temat för dagen är att se på möjligheter för samarbete och vidare interaktion mellan Kina och de nordiska länderna, med syfte att utveckla och sprida kunskap om hållbara energisystem och teknologier.

  • Norden på Verdensudstillingen i Shanghai 2010 (Begivenhed)

    Under temaet ”Better City, Better Life” profilerer Norden sig i fællesskab som region. Den 25. juni bliver der sat fokus på energi og klima under Nordens Dag i Shanghai med deltagelse af ministre fra hele Norden. Andre fællesaktiviteter er den store landskabsarkitekturudstilling New Nordic Landscapes, et seminar om fødevaresikkerhed og en designudstilling om hjælpemidler. Derudover er der nordiske familiefilm på plakaten under den internationale filmfestival i Shanghai.

  • Udstillingen New Nordic Landscapes på Verdensudstillingen i Shanghai