Global antibiotikaresistens kan stoppes med nordisk model
Ingen vil have SARS, og alle ønsker at den antibiotika de bliver behandlet med når de bliver alvorligt syge er virksom. De nordiske lande går forrest i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme, men hvis der ikke samarbejdes og spredes viden globalt om antibiotikaresistens og pandemiske sygdomme, hjælper det kun lidt at de nordiske lande er foregangslande.
Martin Kolberg Det norske Arbeiderparti (A). Nordiska rådets session 2010
- Fotograf
- Johannes Jansson/norden.org
Bæredygtig sundhed i form af den nordiske One Health-model, skal derfor eksporteres globalt, mener en nordisk ekspertgruppe som er nedsat af Nordisk Råd. En vigtig platform med henblik på at sætte sagen på den europæiske dagsorden bliver det danske EU-formandskab, som begynder den 1. januar 2012. Bæredygtig sundhed skal være højt prioriteret i formandskabet, mener forskerne i gruppen.
Begrebet One Health stammer fra en erkendelse af at der er en sammenhæng mellem menneskers og dyrs sygdomme og miljøet.
Antibiotikaresistens er et højaktuelt område inden for One Health. Blandt andet via forebyggelse ved at holde det totale forbrug af antibiotika på et lavt niveau og i størst mulig grad at bruge smalspektret antibiotika, har de nordiske lande præsteret at holde forekomsten af antibiotikaresistente mikrober på et lavt niveau. Og det på trods af en stærkt stigende resistens i de omkringliggende lande. For at situationen i Norden ikke skal ændre sig, er det vigtigt at den nordiske model eksporteres.
– Ved at sprede den nordiske One Health-model kan Norden bidrage til at omverdenens resistensproblematik bliver forbedret og i sidste ende også beskytte borgerne i Norden mod en negativ resistensudvikling, siger Martin Kolberg, næstformand for Medborger- og Forbrugerudvalget i Nordisk Råd.
Fugleinfluenzaen kostede ifølge Verdensbanken verdenssamfundet 1.250 milliarder dollar. Det svarer til 3,1 procent af jordens samlede bruttonationalprodukt. Der står med andre ord uhyre meget på spil når det globaliserede samfund rammes af pandemiske sygdomme som fugleinfluenza, SARS og H1N1.
Disse pandemiske sygdomme smitter fra dyr til mennesker og tilbage til dyr igen. På den måde udvikler sygdommene sig, og det bliver sværere at behandle dem. Bekæmpelsen af disse sygdomme er derfor afhængig af et tæt samarbejde mellem læger og dyrlæger.
De nordiske lande er foregangslande inden for bekæmpelsen af epidemiske sygdomme, blandt andet fordi man går efter smittekilden.
– De nordiske lande har med deres store viden og indarbejdede metoder inden for sygdomsbekæmpelse en enestående mulighed for ikke bare at blive toneangivende, men også styrende i forhold til One Health og de udfordringer som følger med. Vi har med succes fundet vejen til en effektiv bekæmpelse af epidemiske sygdomme, og det kan faktisk blive en ny og vigtig eksportvare for Norden, sagde daværende præsident i Nordisk Råd, Henrik Dam Kristensen, i forbindelse med en nordisk høring om emnet på Christiansborg i maj 2011.
I Norden er bekæmpelsen af salmonella et andet succeseksempel inden for arbejdet med One Health. Siden 1990'erne har de nordiske lande haft metoder til at lokalisere smittekilder og smitteveje. Disse metoder er en forudsætning for at bekæmpe sygdomme som smitter mellem dyr og mennesker. Metoden er baseret på at gå helt tilbage i kæden og finde det sted hvor smitten spredes. Et eksempel på en sådan smittekilde er forurenet dyrefoder.
Nordisk Råd afholder debatseminaret 'Bæredygtig sundhed – One Health i et nordisk perspektiv' mandag den 31. oktober i forbindelse med Nordisk Råds session i København. Clement Kjersgaard er ordstyrer og panelet består af Mette Gjerskov, Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i Danmark, og en række eksperter på området. Seminaret løber af stablen fra klokken 17.15 til 19.15 i Folketinget.
Kontakter
Jenny Pentler
Telefon
+45 33 96 0445
E-mail
jepe@norden.org
Silje Bergum Kinsten
Telefon
+45 33 96 02 51
E-mail
siki@norden.org
