Grønne fodaftryk, som består – nyt nummer af "Green Growth the Nordic Way"

06.09.16 | Nyhed
Energi- og Vandværkstedet
Photographer
Johannes Jansson/norden.org
I dette nummer af “Green Growth the Nordic Way” kan du læse om de vigtigste resultater og konklusioner fra de nordiske statsministres Green Growth-initiativ. Resultaterne viser, at nordiske partnerskaber ikke bare skaber et større marked for grønne løsninger. De gør også Norden i stand til at gå forrest rent politisk i EU/EØS og forbedre fælles infrastrukturer og skabe en kritisk masse i forhold til den fremtidige udvikling.

I 2011 lancerede de nordiske statsministre initiativet Norden – førende inden for grøn vækst, som havde til formål at øge den grønne vækst med afsæt i regionens styrkepositioner og innovationsevne.

26 projekter inden for otte strategiske prioriterede områder har ført til et væld af viden om og anbefalinger til, hvordan man kan stimulere regionens grønne økonomi og tilskynde det internationale samfund til at implementere mere ambitiøse grønne strategier.

Læs om resultaterne i det nye nummer af "Green Growth the Nordic Way".