Hvem kommer ressourcerne fra – og hvordan passer vi på dem?

11.11.15 | Nyhed
Norden i Skolen - et stort internordisk uddannelsesprojekt - slår dørene op til Kampen mod Madspild og et undervisningsmateriale, der sjældent har været mere aktuelt.

Den 11. november blæses Kampen mod Madspild i gang på Foreningerne Nordens Forbunds fælles-nordiske undervisningsportal; nordeniskolen.org. På dagen, der samtidig er den officielle nordiske klimadag, vil alle skoler i Norden få adgang til et interaktivt undervisningsmateriale om nordiske ressourcer og råvarer. Materialet er tilgængeligt på fem nordiske sprog, hvilket bl.a. åbner op for en unik dialog på tværs af de nordiske lande. Hvad kan vi lære af hinanden, hvad betyder fiskeriet for islændingen, hvordan udnyttes de gamle kornsorter i Danmark og Norge til fremtidens brød og hvordan forvaltes skovene i Sverige og Finland, så vi også i fremtiden kan have både glæde og nytte af dem? Disse spørgsmål er nogle af dem, der bliver taget under behandling i det nye materiale, som aktualiseres af den snarligt forestående COP21 i Paris samt af fokus på kødproduktion som den største klimasynder og af en stigende bekymring for klimaet og global opvarmning. Kampen mod Madspild er støttet af Nordisk Ministerråd.

Alle materialer er gratis. Brug kræver blot, at læreren meldes til på portalen www.nordeniskolen.org.

Med adgangen til materialerne kan man også deltage i årets udgave af Den store nordiske Klimaduel; Kampen mod Madspild, hvor Nordens skoler dyster om at skære ned på madspild. Præmien er 5.000 DKK til klassekassen. Til årets Klimaduel er der udgivet en håndbog, plakat og madspildsposer, som gratis kan rekvireres på portalen i perioden 11.11.2015 – 23.3.2016.

Selina Juul, modtager af Nordisk Råds miljøpris og stifter af forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad, er samarbejdspartner på projektet. Vidste du, at i gennemsnit hvert femte indkøb ryger direkte i skraldespanden?

Gå ind på nordeniskolen.org og tilmeld din klasse Kampen mod Madspild.