Handlinger tilknyttet webside

Hvor åbent er ”Det åbne Norden”?

Hvad er det nordiske og hvem er det nordiske? Er multikulturalisme vejen frem eller skal vi tilbage til en stærkere national identitet? Det er nogle af de spørgsmål, nordiske politikere stiller sig i disse dage, hvor de mødes til nordisk topmøde i København, i skyggen af den norske tragedie på Utøya i sommers.

01/11 2011

Det åbne Norden, det kom for alvor tæt på efter tragedien på Utøy 22. juli dette år, sagde Danmarks minister for nordisk samarbejde, Manu Sareen.

Temaet for Nordisk Råds topmøde i år er Det åbne Norden og det var også emnet for en debat om det unge Norden og kulturel mangfoldighed på det kongelige bibliotek den 31. oktober, hvor man søgte de nordiske fællestræk i en mangfoldig verden.

Begreber som traditionalisme, identitet, multikulturalisme og menneskerettigheder blev holdt op mod nordlyset og diskuteret af et flersproget panel.

- Hvis man ønsker åbne og mangfoldige samfund, skal alle have lov at bidrage. Selv sådan en som mig, der kommer udefra, sagde Danmarks minister for nordisk samarbejde, Manu Sareen, i sit indlæg ved arrangementet.

Og det åbne Norden, det kom for alvor tæt på efter tragedien på Utøy 22. juli dette år, mente ministeren. Et angreb på det multikulturelle Norden, som har givet genklang verden over

- Der oplevede jeg, at vi alle var nordiske. Det er netop det, der er den smukke underliggende melodi i det nordiske. Og der er rigtig mange, som gerne vil være en del af det fællesskab, sagde Sareen.

Formanden for de norske socialdemokraters ungdomsforbund, Eskil Pedersen, som var på Utøya, deltog også i debatten. Han lagde vægt på, at vi godt kan favne det traditionelle og det nye på en og samme tid.

- Demokrati og ligestilling er typisk nordiske træk, men kulturen udvikles hele tiden og det, som virkede fremmed i går, gør det ikke i morgen, sagde han under debatten, som i høj grad kredsede om at finde de fællesnævnere, som samler de nordiske lande.

Ifølge Nordisk Råds præsident Bertel Haarder, har Pippi Langstrømpe gjort mere for at samle Norden end alle Nordisk Råds sessioner. Og en moderne Pippi, nemlig den norske stand-upper Shabana Rehman, levendegjorde denne påstand.

Ikke alene har pakistanskfødte Shabana indstiftet disciplinen mullah-løft, hvor hun som sin bomstærke sjælsveninde gjorde sit for at undergrave autoriteter og mørkemænd ved at løfte den terrormistænkte Mullah Krekar i al offentlighed. Hun viste også i sin performance på debatmødet i København, at frygt kan afmaskeres på mange måder og at identitet er en levende størrelse, som har godt af at blive udfordret og leget med.

Men den multikulturelle leg er slut, ifølge den danske sociolog Peter Duelund. Vi skal tilbage til det interkulturelle, som er forankret i en stærk individuel og national identitet, mente han.

Der er bare ikke så stor forskel på de nordiske identiteter, replicerede hans svenske kollega Henrik Berggreen.

- I en global sammenhæng er vi altså ret ens her i Norden og ser verden meget på samme vis, sluttede han debatten af.

Nordisk Råds velfærdsudvalg fremlægger på dette års nordiske topmøde en række forslag om, hvordan de nordiske lande kan fremme integration og medborgerskab, blandt andet et nordisk integrationsbarometer.

Debatmødet var en del af fejringen af 40 års jubilæet for den nordiske kulturaftale.

Kontakter

Louise Hagemann
Telefon +45 33 96 03 31
E-mail loha@norden.org

Relateret indhold
  • Nordisk Råd zoomer ind på ghettoer (Nyhed)

    - Vi er vidne til en meget skæv social udvikling i mange boligområder rundt om i Norden, så nu sætter vi fokus på den kontroversielle ghettopolitik siger Siv Friðleifsdóttir, formand for Velfærdsudvalget i Nordisk Råd.

  • Nordisk Råd sætter integration på dagsordenen (Nyhed)

    Velfærdsudvalget i Nordisk Råd arbejder med konkrete forslag til hvordan man kan fremme integrationen i alle de nordiske lande. Onsdag mødtes de nordiske politikere med den norske statssekretær Henriette Westhrin fra Barne- Likestilling- og Inkluderingsdepartementet i Oslo.

  • Politisk ekstremisme i Norden

    Vi er vant til at opleve politisk vold på afstand - som et udtryk for en omgangsform, der er fjern fra nordiske traditioner. Men de senere år er den politiske ekstremisme i stigende grad kommet til udtryk også i de nordiske lande - senest og værst ved tragedien i Norge sommeren 2011. Dette nummer af Analys Norden diskuterer denne udvikling og de konsekvenser den kan have for de åbne nordiske samfund.