Handlinger tilknyttet webside

"I morgen er aldrig en ny dag" – en antologi om at vokse op i det fattige Norden

"Når vi går ind i lokalet med orange tapet skal jeg vise legitimation. Børn er ikke velkomne i spillehallerne. De skal ikke se deres forældre spille støtten væk. Staten fungerer godt på den måde. Mor skynder sig hen til en computer og kigger ikke på mig i flere timer. Jeg køber en sandwich, vender osten. Vender den om igen."

08.11.2016
Fotograf
Anna Rosenberg

Dette er et kort uddrag af fortællingen "Tomgång" af Jennie Johansson. Hun er en af 24 unge nordiske forfattere som medvirker i antologien "I morgen er aldrig en ny dag" som udkommer på Ordskælv den 20. november, årsdagen for FN's Børnekonvention.

Teksterne i antologien kredser om det samme tema: Erfaringer med at vokse op som økonomisk udsat i Norden. 

De meget personlige tekster er øjebliksbilleder fra samfundets skyggeside. Der er historier om at føle sig lige så elendig som ens elendige boligområde, om den splittede følelse det er at flytte hjem igen fra børnehjemmet, og om at forsøge at få fodfæste igen efter flugten fra krigen.

– Det er et særligt fint træk ved denne form for fortællinger at man lærer meget om sig selv. Ting man måske aldrig har tænkt over før. Og selv om det kan være svært at skrive om, er det det vigtige oplevelser som andre kan blive en del af, siger Jennie Johansson som studerer journalistik i Sverige.

Antologien er resultatet af et skriveprojekt for unge fra Sverige, Norge, Finland, Danmark, Island, Grønland og Færøerne. De har fået hjælp i skriveprocessen fra idé til udgivelse af Ordskælv som er et skriveværksted og non-profitforlag i København. Projektet er initieret af NORDBUK og Nordisk Ministerråd for Kultur.

Resultater er en smuk og rammende bog om et andet Norden. Det Norden som ingen vil tale om får på denne måde en stærk stemme.

24 nordiske kunstnere (blandt andre John Kørner, Gabríela Friðriksdóttir, Hannu Väisänen og Patrik Gustavsson) har bidraget med illustrationer som er lavet specielt til denne bog.

I foråret 2016 deltog de unge forfattere i workshops, og de havde deres egne skrivementorer på deres eget sprog. I juni mødtes de på Nordens Folkhögskola Biskops Arnö hvor de også mødte andre forfattere og redaktører.

– Jeg skrev min tekst mens jeg var på Biskops Arnö. Det var fedt at møde så mange forskellige mennesker og samles om det tabubelagte emne som fattigdom er. Jeg kunne genkende mig selv i mange af de andres fortællinger, siger Jennie Johansson.


HVIS DU VIL KØBE BOGEN: Bestil den her www.ordskaelv.org. Den kostar 250 DKK plus porto.

HVIS DU ØNSKER YDERLIGERE INFORMATION ELLER AT INTERVIEWE FORFATTERNE, KAN DU KONTAKTE:

Danmark: Camilla Gammel, camilla@ordskaelv.org, +45 22153705

Sverige: Kajsa Sundin, ksksundin@gmail.com, +46 70 377 81 55

Finland: Liza Antonova, lisaantonova@gmail.com, +358445420040

Norge: Karin Kjällsmyr, Karin.kallsmyr@vfb.no, +47 91141685

Island: Sunna Dís Másdóttir, sunnadis@nordice.is, tlf. +354 699 3936

Færøerne: Inger Smærup Sørensen, inger@nlh.fo, +298 224673

Grønland: Nina paninoir@gmail.com, +299 54 87 85 eller Katja Vahl, katja@napa.gl, +299 58 92 59

 

HVIS DU VIL DELTAGE I UDGIVELSESRECEPTIONEN I KØBENHAVN DEN 29. NOVEMBER, er du meget velkommen! 16.00-19.00, Klub, Linnésgade 25, 1361 København K, Danmark.

FAKTA OM BOGEN: I morgen er aldrig en ny dag/Tomorrow Is Never a New Day. Udgivet af Ordskælv. Alle tekster i bogen findes på både engelsk og på forfatterens modersmål. ISBN: 978-87-993443-3-8 Antal sider: 224. Forord af Einar Már Guðmundsson.