Indvandrerdebatten stadig højt på dagsordenen i Norden
Nyhedsbrevet Analys Norden tager temperaturen på indvandrerdebatten og dens politiske konsekvenser i de nordiske lande.
Globalisering og nationalisme støder stadig sammen i den politiske debat i de nordiske lande, ifølge Analys Norden.
- Fotograf
- Karen Beate Nøsterud - norden.org
De senere år har det politiske liv i Norden i høj grad været præget af en nationalistisk dagsorden, trods det stadigt stigende fokus på globaliseringen.
Det fremgår af det seneste nummer af Analys Norden, hvor ledende skribenter fra alle fem nordiske lande dissekerer udviklingen i det politiske landskab i Norden.
Blandt konklusionerne i deres artikler er blandt andet:
I Danmark har Dansk Folkeparti sat sig så grundigt på udlændingepolitikken, at selv hvad nogle ser som diskrimination forklædt som økonomisk politik i forbindelse med nye spareplaner ikke vækker voldsom furore.
I Finland er tonen skærpet betydeligt og indvandrerspørgsmålet er kommet helt i front på den politiske agenda, med den ekstra dimension, at det svenske mindretal og EU også lægges for had.
På Island retter man også blikket indad, men det giver sig i højere grad udtryk gennem et opgør med den tidligere magtelite og til dels en modstand mod EU – et opgør som også tager en humoristisk form.
I Norge har Fremskridtspartiet tabt pusten, men til gengæld har Arbeiderpartiet overtaget en del af modstandernes retorik på udlændingeområdet.
I Sverige stod det indvandrerkritiske parti Sverigesdemokraterne tidligere på året uventet til at komme i Riksdagen. Det er nu mindre sandsynligt, men partiet fylder stadig meget i debatten, selvom svenskerne ifølge nye målinger er mere positivt stemt overfor indvandrere end tidligere.
Læs mere på Analys Norden.
Kontakter
Michael Funch
Telefon
+45 33960332
E-mail
mifu@norden.org
