Ingen beslutning om Færøernes stilling
Den færøske delegation foreslog i forbindelse med behandlingen af sagen, at de færøske myndigheder skal høres og have mulighed for at svare på de statsretlige, folkeretlige og politiske motiveringer og løsningsforslag i sagen. Efter en lang debat besluttede parlamentarikerne at udskyde beslutningen til sessionen i Oslo i 2018.
– At behandlingen af forslaget fortsætter, var det bedste, der kunne ske, siger vicelagmand, Høgni Hoydal, fra den færøske delegation. Vores ønske er netop at gå videre med sagen, understreger han.
Færøerne ansøgte i et brev til Nordisk Råd i 2016 om at blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd og om at få fuld adgang til alle nordiske aftaler og konventioner. Sagen er blevet behandlet to gange i Præsidiet.
I sin betænkning efter den hidtidige behandling anfører Præsidiet, at både samarbejdets grundlag, Helsingforsaftalen, samt den danske grundlov, gør det umuligt at godkende forslaget. I forbindelse med behandlingen af sagen henvises også til det såkaldte Ålandsdokument fra 2007.
Helsingforsaftalen stipulerer, at de fem nordiske lande er parter i samarbejdet. Kun selvstændige stater kan være medlemmer af Nordisk Råd. Ifølge en tillægsaftale fra 1983 har de selvstyrende områder (Færøerne, Grønland og Åland) ret til at deltage i samarbejdet. I 2007 blev de selvstyrende områders muligheder for at deltage i samarbejdet præciseret og forstærket i det såkaldte Ålandsdokument.
Præsidiet har også undersøgt, hvilke begrænsninger den danske grundlov medfører, når det gælder Færøernes mulighed for at opnå fuldgyldigt medlemskab af en international organisation som Nordisk Råd.
