Handlinger tilknyttet webside

Internationale aftaler om arktiske farvande ikke gode nok

Nordisk Råd kræver hurtigere handling omkring søsikkerhed og miljøberedskab i Arktis. Forslag til etablering af nordisk indsatsenhed til søs under udarbejdelse.

21/09 2011
Ann-Kristine Johansson

- Skibstrafikken i Arktis øges konstant og vi kan ikke vente længere med at sikre et bedre beredskab for især krydstogtstrafikken i de arktiske farvande, mener Ann-Kristine Johansson, formand for Nordisk Råds Miljøudvalg.

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Arktisk Råd vedtog i maj sin første bindende aftale om et såkaldt Search and Rescue-beredskab i Arktis. Samtidig arbejder FNs søfartsorganisation IMO på en ny Polar Code som skal øge sikkerheden for skibe i de arktiske farvande.

Men arbejdet går for langsomt og der er ikke nok fokus på miljøberedskabet og på forebyggelse, mener Nordisk Råd.

- Skibstrafikken i Arktis øges konstant og vi kan ikke vente længere med at sikre et bedre beredskab for især krydstogtstrafikken i de arktiske farvande. Samtidig må vi være realistiske og indse, at det ikke er muligt at opretholde samme niveau af sikkerhed som i andre farvande. Fokus bør derfor være i langt højere grad på forebyggelse end det er i dag, mener formanden for Nordisk Råds Miljøudvalg, Ann-Kristine Johansson (S-Sverige)

Arbejdet med forebyggelse af miljøkatastrofer bør også fremskyndes, hvis det står til Nordisk Råd.

De nordiske lande har i forvejen et tæt samarbejde omkring miljøberedskab til søs, som går helt tilbage til den såkaldte Københavnsaftale fra 1971.

Arktisk Råd har for nylig besluttet at udarbejde forslag til et sådant beredskab for at håndtere olieforurening i de arktiske farvande, og Nordisk Råd vil presse på for at erfaringer fra det nordiske samarbejde på området nu bruges internationalt.

På Nordisk Råds årlige topmøde til november vil Miljøudvalget endvidere fremlægge et forslag til et system for overvågning af de nordiske ansvarsområder i de arktiske farvande og etablering af en fællesnordisk maritim indsatsenhed i Arktis.

Kontakter

Michael Funch
Telefon +45 33960332
E-mail mifu@norden.org

Tryggvi Felixson
Telefon +45 3396 0453
E-mail tfe@norden.org

Relateret indhold
  • Arktis (Samarbejdsområde)
  • Norden skal sikre bæredygtigheden i Arktis – interview med samarbejdsminister Palle Christiansen (Nyhed)

    Efter et travlt forår med Arktisk Råd i Nuuk og flere nordiske konferencer om blandt andet havforvaltning og søsikkerhed, melder sommersolen sin ankomst i Grønland. Nordisk Samarbejdsminister, Palle Christiansen, ser frem til et styrket nordisk samarbejde om Arktis, også for at sikre en bæredygtig udvikling.

  • Norden - EU:s arm i Arktis? (Nyhed)

    Norden kan få en konfliktdämpande roll i framtidens Arktis. Men för det krävs att de nordiska länderna samarbetar i frågor där de har möjlighet att komma överens, till exempel klimat- och miljöfrågor. Svårlösta frågor om till exempel suveränitet och territorialgränser bör däremot lämnas åt sidan . Det var en av slutsatserna som nåddes vid ett seminarium om Arktis i riksdagen i Stockholm.

  • Norden må betale for sikkerhed i Arktis (Nyhed)

    Grønland kan ikke dække omkostningerne til et mere effektivt beredskab i Arktis. Derfor må de nordiske lande til pungen, mener Ann Kristine Johansson, formand for Nordisk Råds Miljøudvalg.

  • Fornyet fokus på eftersøgning og redning i Arktis (Nyhed)

    Northern Dimension Parliamentary Forum i Tromsø den 23. februar kræver styrkede faciliteter med henblik på at forbedre søsikkerheden i Arktis. Det var en af konklusionerne blandt de deltagende parlamentarikere angående målet med Den Nordlige Dimensions Partnerskab inden for transport og logistik som blev etableret for et par måneder siden.

  • Møde i Nordisk Råd 20. - 21. september 2011, Norge (Begivenhed)