Projektet om køn og magt er det første af sin art som kortlægger og sammenligner topstillinger inden for det politiske liv og erhvervslivet i de nordiske lande og i de selvstyrende områder. I alt har 20 forskere studeret udviklingen de seneste 15 år og vurderet de ligestillingspolitiske indsatser. Forskningsprojektet udføres af Nordisk Institut for Kundskab om Køn, NIKK, på opdrag af Nordisk Ministerråd. Resultaterne bliver præsenteret ved en konference i Reykjavik den 18.-19. november.

Hvis man går ud fra at en repræsentation på 40-60 procent for hvert køn udgør en ligelig kønsfordeling, har man opnået målene i parlamenterne i Finland, Sverige og på Island. I Danmark og Norge er andelen af kvinder lige under 40 procent.
- Repræsentationen af kvinder i de nationale parlamenter er siden midten af 1990'erne steget i alle lande bortset fra Norge som er forblevet på samme niveau, siger Kirsti Niskanen, forskningsleder på NIKK. I Danmark er andelen af kvinder steget moderat, i Finland og  Sverige lidt mere, og på Island er der tale om en betydelig stigning – fra 25 til 43 procent.

I Norge og Sverige har de politiske partiers frivillige kvotering af kandidater haft betydning for stigningen i andelen af kvinder i det politiske liv. I Finland, hvor man anvender personvalg, har opfordringen om at stemme på en kvinde været succesfuld.

Der er også en relativt lige kønsfordeling i de nordiske regeringer. Finland er ene om at have en kvindedomineret regering (60 procent kvinder og 40 procent mænd), mens Norge og Island har 50 procent kvinder og 50 procent mænd. I de svenske og danske regeringer udgør kvinderne lidt mere end 40 procent.

Samtidig er det stadig tydeligt at kvinder og mænd indtager forskellige politiske områder, selv om der er eksempler på at kvinder i løbet af de sidste 15 år er kommet ind på traditionelt mandsdominerede områder som finans-, udenrigs- og forsvarspolitik.

Politikken er først og fremmest blevet mere kønsbalanceret i forbindelse med synlige stillinger som er følsomme over for kontrol. På kommunalt niveau overvåges ligestillingen ikke ligeså intensivt, og derfor ser det værre ud her end på nationalt niveau. Kun Sverige kan siges at have en ligelig kønsfordeling på kommunalt niveau med 42 procent kvinder. Finland, Island og Norge nærmer sig 40-procentgrænsen, mens kun hver fjerde danske kommunalpolitiker er kvinde.
- Hvis man kigger på ledelsesposterne i kommunerne ser det endnu værre ud, siger Kirsti Niskanen. I Danmark er kun 7 procent af borgmestrene kvinder. I Finland og på Island er andelen af kvinder blandt formændene for kommunalbestyrelserne steget med cirka 10 procentenheder siden midten af 1990'erne til henholdsvis 27 og 20 procent i dag. I Norge, hvor man er gået fra 16 til 23 procent, har stigningen været lidt mindre. I Sverige har andelen af kvinder været omkring 30 procent siden midten 1990'erne.

Inden for erhvervslivet har man ikke kunnet se en tilsvarende udvikling de seneste 15 år. Forskningsprojektets sammenligning af børsnoterede og statslige selskabers ledelsesstrukturer viser at erhvervslivet med få undtagelser stadig er en mandlig bastion. Andelen af kvinder i bestyrelserne i private selskaber varierer mellem 7 og 36 procent i de nordiske lande. I de statslige selskaber er kønsfordelingen mere ligelig, idet disse i almindelighed påvirkes af ligestillingslovenes bestemmelser om en ligelig kønsfordeling.

Den store undtagelse er Norge som har indført en kvotering af bestyrelsesmedlemmer i norske børsnoterede selskaber. Kvoteringen medfører at en bestyrelse skal bestå af mindst 40 procent kvinder henholdsvis mænd. Den gennemsnitlige andel af kvinder i selskabsbestyrelser på Oslo-børsen (både norske og udenlandske) er således øget fra 9 procent i 2004 til 36 procent i 2009. I Sverige er andelen af kvinder steget fra 4 procent i slutningen af 1990'erne til 19 procent i dag. Stigningen i Sverige kan tilskrives en debat som medførte at børsen indførte en række regler for god selskabsledelse som indeholder bestemmelser om en ligelig kønsfordeling. En lignende forandring har ikke fundet sted i de andre lande.

De private virksomhedsledelser er dog stadig næsten totalt dominerede af mænd, selv i de lande hvor man kan se en stigning i andelen af kvinder i selskabsbestyrelserne. Kvinder på høje poster findes først og fremmest inden for finans- og virksomhedsservice samt på sundhedsområdet.
Der er flere kvinder i bestyrelserne i svenske børsnoterede virksomheder med høje børsværdier end i virksomheder med lave børsværdier.

Forskningsprojektets konklusioner præsenteres i et temanummer af NIKK magasin. NIKK magasin kan læses på www.nikk.no sammen med andre dybtgående forskningsartikler. Fremover vil alle forskningsresultater fra de nordiske lande og de tre selvstyrende områder blive præsenteret på www.nikk.no.

Man kan få svar på spørgsmål hos forskningsleder Kirsti Niskanen, og der formidles desuden kontakt til forskere fra alle de nordiske lande og selvstyrende områder. 

Kirsti Niskanen, Forskningsleder
Tel. +47 41 14 39 12
kirsti.niskanen@nikk.uio.no

Bosse Parbring, Presseansvarlig
Tel. +47 41 38 38 19
bosse.parbring@nikk.uio.no