Politikere på tværs af de nordiske lande har gennemført et forstudie af hvad kreative fag som drama, dans og teater betyder for skoleelevers trivsel og boglige præstationer. Resultatet er entydigt.

- Eleverne bliver langt mere ansvarlige for egen læring og bedre til at præsentere deres stof, når den kreative udfoldelse bringes ind i skolen. Og som sidegevinst bliver eleverne også bedre til modersmålsundervisning og matematik, hvilket kan aflæses direkte i PISA-sammenhæng, siger Mogens Jensen, formand for Nordisk Råds kultur- og uddannelsesudvalg.

Kreativitet og innovation er helt afgørende færdigheder, hvis de nordiske lande også i fremtiden skal udvikle konkurrenceevne og vækstmuligheder på globale markeder. Derfor påpeger Nordisk Råd nu, at det vigtigt at de kreative fag kommer op på den nationale dagsorden for skole- og undervisningspolitik i alle de nordiske lande.

I forstudiet har Nordisk Råd kigget nærmere på de kreative fag i Island, Norge og Finland. Og kulturskole-modellen i Norge er den mest omfattende. Her findes 407 skoler spredt ud i alle landets kommuner.

Internationalt er der øget opmærksomhed i forhold til kunstfagenes betydning i undervisningen, ikke mindst som følge af at UNESCO har sat Arts in Education på dagordenen. Også EU-kommissionen har gjort 2009 til kreativitetens år, og England har iværksat en storstilet satsning ’Every primary School to become a musical school’, som har fået til ført 332 millioner pund.

- I løbet af de senere år har skolesystemernes indretning på PISA, kontrol og konkurrence betydet, at der ikke har været fokus på den demokratiske, sociale og empatiske kvalitet og trivsel i skolen. Men vi har mere end nogensinde før brug for de kreative og innovative kompetencer. I dag styres uddannelsesdebatten i høj grad af resultatet fra internationale vidensmålinger, der har tendens til udelukkende at måle på de boglige fag, forklarer Risto Autio, Finlands medlem af kultur- og uddannelsesudvalget.

I forstudiet har Nordisk Råd kortlagt flere eksempler på, at kreativiteten forbedrer lærings- og undervisningsmiljøet. Til gengæld er der ikke i alle lande så meget viden om, hvad lærere, ledelse og lokalsamfund helt konkret skal gøre for at nå dertil.

- Målet er ikke at alle elever nu skal ende med at blive kunstnere. Kunst og kultur har en egenværdi og et potentiale til at højne trivsel og læringskvaliteten i skolen, som de nordiske lande allerede er gode til. Men der mangler en tværgående satsning og koordinering mellem landene, som kan føre til endnu bedre resultater, afslutter udvalgsformanden Mogens Jensen.