Handlinger tilknyttet webside

Kuupik Kleist: Om klimaudfordringen

Formanden for grønlandske Naalakkersuisut Kuupik Kleist indledte klimakonferencen i Stockholm mandag.

28/10 2009
Fotograf
Magnus Fröderberg/norden.org

- Arktis er ikke kun is, isbjørne og gletsjere. Der bor også mennesker, der har behov for mulighed for udvikling. Spørgsmålet om en global klimaaftale optager os alle, og den kommende aftale bør baseres på principperne om respekt for hinandens forhold, social og udviklingsmæssig retfærdighed og vilje til at tage globalt ansvar, sagde Kleist mandag.

Den grønlandske parlamentariker understreget at det er langt nemmere at reducere drivhusgasudledningen fra et højt udgangspunkt end fra et lavt.

- Derfor håber jeg, at en ny klimaaftale vil give plads til, at mindre udviklede lande sikres mulighed for at etablere ny industri til trods for, at det øger deres udledning, og at de støttes i at gøre det på et bæredygtigt grundlag, sagde Kuupik Kleist.

Kleist er medlem af den Venstresocialistiske Grønne gruppe i Nordisk Råd.