Handlinger tilknyttet webside

"Kvinder i tyndt befolkede områder skal føle sig cool"

Begrænsede muligheder for job, indflydelse og højere uddannelse betyder, at kvinder forlader de tyndt befolkede områder i Norden. Hvad kræves der, for at både kvinder og mænd skal kunne leve et godt liv i de tyndt befolkede områder. Det er spørgsmålet for et ekspertpanel på FN's kvindetopmøde i New York mandag den 12. marts.

11.03.2018

Karin Gahnström Jonsson, Culture Editor of Östersunds-Posten and community activist in Glesbygdsgirls, Sweden

Årets overordnede tema for FN-topmødet, CSW, er at forbedre ligestillingen i de tyndt befolkede områder i verden og styrke de piger og kvinder, som lever der.

Et af det offentlige events, som de nordiske lande arrangerer i fællesskab, er:

”Rural realities in the Nordics – leaving men behind?”

Titlen henviser til, at kvinder i Norden oftere end mænd forlader de tyndt befolkede områder for at tage en uddannelse i en by.

– Der er altid et kønsaspekt i flyttestrømme. En indsigt i dette kan skabe nye politiske idéer om, hvad der kræves for at både mænd og kvinder får de økonomiske muligheder, som de stræber efter, siger Gary Barker, administrerende direktør for organisationen Promundo og moderator ved debatten.

Panelet har deltagelse af repræsentanter for flere af de tyndt befolkede områder i Norden: Aili Keskitalo, formand for sameparlamentet i Norge, Sari Raassina, parlamentariker fra Karelen i Finland, Naaja Nathanielsen, direktør for kriminalforsorgen i Grønland og Karin Gahnström Jonsson , kulturjournalist fra Östersund i Nordsverige.

Desuden deltager Bafana Khumalo, som er en af grundlæggerne af organisationen Sonke Gender Justice i Sydafrika.

Kort viser ligestillingen i de tyndt befolkede områder 

Udgangspunktet for debatten er et nyt og unikt kortmateriale, som viser forudsætningerne for ligestilling i de tyndt befolkede områder i Norden.

Kortene viser, at der er længst mellem fødeklinikkerne i Finland, Nordnorge, Nordsverige og dele af Island. De viser også, at arbejdsmarkedet i de tyndt befolkede områder i Norden er mere kønsopdelt end i byerne.

Karin Gahnström Jonsson forholder sig kritisk til, at service og velfærd afvikles i de tyndt befolkede områder og tvinger mennesker væk fra områderne. Hun vil også udfordre det stereotype billede af de mennesker, som bor der.

– Jeg ønsker, at kvinder i de tyndt befolkede områder skal føle sig ligeså værdsat som urbane karrieremennesker, der bor blandt højhuse. Og at de skal føle sig cool, siger Karin Gahnström Jonsson.

Mød op i FN-bygningen eller følg med online!

  • Du kan følge debatten på FN's web-tv 8:15-9:30 lokal tid (13.15-14.30 CET)
  • Hvis du deltager i CSW i FN-huset i New York, kan du se debatten i Conference Room 12, kl. 8:15-9:30 lokal tid.   
  • Her finder du de nordiske ligestillingskort.

Kontakter

Julia Fäldt Wahengo
Telefon +45 29 69 29 13
E-mail julwah@norden.org