Handlinger tilknyttet webside

Livlig rundbordssamtale i Murmansk

Atomenergi er ikke blevet et mindre varmt emne efter ulykken på Fukushima værket i Japan, så der var livlig debat på en nordisk-russisk rundbordssamtale i Murmansk 28. – 29. april.

02/05 2011
Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Der er forskellige holdninger i Norden til atomkraft. Finland og Sverige har atomkraft, mens de tre øvrige lande har valgt ikke at satse på denne energi form. Men der er enighed om, at det er vigtigt med høj grad af sikkerhed på eksisterende anlæg.

Per-Kristian Foss fra Norge sagde således, at man fra norsk side på grund af erfaringerne fra Tjernobyl ulykken generelt var skeptiske overfor atomkraft. Men da det ikke var realistisk at nedlægge eksisterende anlæg, gjaldt det om at sikre dem og rense op i brugt atombrændsel også fra oplagte atomdrevne både. Her har Norge bistået økonomisk.

Nordisk Råds Vicepræsident Marion Pedersen fra Danmark ledte delegationen til rundbordssamtalen i Murmansk med russiske og baltiske politikere især om energi og energieffektivitet.

De to første samtaler i Khanty-Mansiysk i Sibirien i juni 2009 og i Bergen i maj 2010 drejede sig også om energi og miljø, men da mere om udvinding af olie og gas. Denne gang var det højaktuelle tema atomenergi men også øget energi effektivitet samt satsning på nye energi former.

Første del af samtalerne foregik på Kola atomkraftværket nær den lille by Polyarnye Zori i den sydlige del af Kola halvøen, mens anden del blev afholdt i selve Murmansk.

Delegationen fik først en længere rundvisning på Kola atomkraftværket, og så var der indlæg ved en række eksperter. F.eks. er små nye flydende atomkraftværker på vej, der vil kunne levere strøm til isolerede små byer i det nordligste Rusland.

Fra Nordisk Råds Præsidium deltog Marion Pedersen, Danmark, Karin Åström, Sverige, Helgi Hjörvar, Island samt Per-Kristian Foss og Bendiks H. Arnesen, Norge. Der deltoger også to medlemmer af Nordisk Råds Miljøudvalg Jan Lindholm og Cecilie Tenfjord-Toftby fra Sverige.

Fra russisk side var der parlamentarikere fra både Statsduma og Føderationsråd i Moskva samt regionale politikere fra det nordvestlige Rusland. Yderligere var Østersø parlamentarikerne i BSPC repræsenteret.

Artikel om besøget i Barents Observer

Kontakter

Torkil Sørensen
Telefon +45 24 69 94 57
E-mail ts@norden.org