Handlinger tilknyttet webside

Ministre styrker kontrollen med nordiske læger

Nu skal patientsikkerheden i Norden styrkes. For at undgå episoder med ’farlige’ læger, har de nordiske sundhedsministre besluttet, at der inden årets udgang skal være en øget adgang til udveksling af information om hidtidig virksomhedsudøvelse, når nordiske statsborgere ansøger om autorisation som læge i andre nordiske lande.

21/06 2010
Sosial- og helseministrene i Aalborg

- Vi er meget tilfredse med denne øgede gensidige åbenhed, som øger patientsikkerheden, når man bliver behandlet af en læge fra et andet nordisk land.

Fotograf
Silje Bergum Kinsten/norden.org

- Vi er meget tilfredse med denne øgede gensidige åbenhed, som øger patientsikkerheden, når man bliver behandlet af en læge fra et andet nordisk land, siger de nordiske sundhedsministre i en fælles udtalelse fra mødet i Nordisk Ministerråd for social- og sundhedsministre.

Hidtil har landenes myndigheder ikke løbende udvekslet oplysninger om kritik og om skærpede tilsyn, påbud, virksomhedsindskrænkninger og lignende over for lægers virke. Det har heller ikke været muligt for landenes sygehuse at få adgang til sådanne oplysninger om stillingsansøgere fra andre nordiske lande. Sygehusene forventes dog fortsat selv også at indhente referencer på ansøgerne som led i deres almindelige arbejdsgiveransvar.

- Med dette vigtige tiltag sikrer man, at landenes myndigheder og sygehuse også får adgang til oplysninger om tidligere problemer i den enkelte læges virksomhed, f.eks. afgørelser, hvor lægen har fået alvorlig eller gentagen kritik fra den nationale patientklageinstans, siger ministrene.

Den udvidede adgang til informationer kommer også til at omfatte tandlæger, sygeplejersker og andet autoriseret sundhedspersonale.

De nordiske social- og sundhedsministres møde afholdes i disse dage i Aalborg i Danmark, der har formandskabet for Nordisk Ministerråd i år.

Kontakter

Louise Hagemann
Telefon +45 33 96 03 31
E-mail loha@norden.org

Relateret indhold
  • Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik (MR-S) (Organisation)

    De nordiske regeringers samarbejde inden for social- og sundhedssektoren ledes af de nordiske social- og sundhedsministre som udgør MR-S. Det nordiske samarbejde inden for social- og sundhedsområdet er baseret på de fælles værdier som udgør fundamentet i den nordiske velfærdsmodel.

  • Nordisk Ministerråd

    Norden-bomærket med Nordisk Ministerråd som afsender