NordBio ser nærmere på fremtiden for Nordens bioøkonomi

Bæredygtig produktion og brug af naturlige ressourcer

NordBio-initiativet har praktiseret en helhedstilgang til bioøkonomi og ført eksperter inden for uddannelse, forskning og innovation sammen med branchefolk og beslutningstagere i arbejdet med at fremme bæredygtig produktion og brug af levende naturlige ressourcer.

Det har ført til alt fra forbedrede data om biologiske ressourcer og udnyttelsen af disse i regionen til nye undervisnings- og forskningsmetoder, øget ressourceeffektivitet og innovativ produktudvikling. Et nordisk bioøkonomipanel vil bidrage med deres input til en nordisk bioøkonomistrategi i 2017.

De fem primære NordBio-projekter var Biophilia, som anvender kreativitet i læringssituationer til at øge interessen for videnskab, innovation og iværksætteri; ERMOND, som beskæftiger sig med økosystemers modstandsdygtighed og lindring af naturkatastrofer; Innovation i nordisk bioøkonomi, som har til formål at forbedre produktudvikling og produktion af bæredygtige fødevarer; og Marina, som gør en indsats for at reducere klimaudledningen og fremme brugen af alternative brændstoffer i det maritime erhverv. Endelig havde Woodbio til formål at optimere produktionen og udnyttelsen af biomasse fra skovbrugssektoren i Norden.

Vi har gjort strategiske fremskridt, som gør os i stand til at påvirke europæisk og global politik, forbedre vores position i konkurrencen om europæiske forskningsmidler og hjælpe os med at vinde terræn på de globale markeder.

“Som et resultat af NordBio har vi set adskillige nye produkter, innovationer og entreprenører gøre deres entré på bioøkonomiområdet,” siger Sveinn Margeirsson, som er administrerende direktør for den islandske virksomhed Matís, der bedriver forskning og udvikling inden for fødevarer og bioteknologi. “Vi har gjort strategiske fremskridt, som gør os i stand til at påvirke europæisk politik, forbedre vores position i konkurrencen om europæiske forskningsmidler og hjælpe os med at vinde terræn på de globale markeder.”

 

Udnyttelse af biomassens fulde potentiale

I sin tale om bioøkonomiens sociale, miljømæssige og økonomiske potentiale opfordrede Lene Lange, forskningsleder og professor på DTU og medlem af Nordisk Bioøkonomipanel, de nordiske lande til at gå forrest i udviklingen af en stærk og bæredygtig global bioøkonomi. “Bioøkonomien er altafgørende, for vi er nødt til at gøre tingene på en anden måde,” sagde hun.

“For at kunne reducere klimaudledningen er vi nødt til at erstatte fossile med fornyelige ressourcer. Derudover skal vi udnytte vores biologiske ressourcer bedre, eftersom vi stadig smider mindst 40 % af dem ud. Det optimistiske budskab er, at vi rent faktisk ville kunne brødføde klodens voksende befolkning, som snart runder 9 milliarder mennesker, ved at udnytte biomassens fulde potentiale.”

Vi ville rent faktisk kunne brødføde klodens voksende befolkning, som snart runder 9 milliarder mennesker, ved at udnytte biomassens fulde potentiale.

Det nordiske samarbejde har som mål at skabe en bioøkonomi, som rækker på tværs af sektorer og styrker den regionale og lokale vækst og skaber arbejdspladser til højtuddannede mennesker i byområder. “Bæredygtighed handler ikke kun om naturlige ressourcer og økonomi, men også om samfund og lokalsamfund,” sagde Nordisk Ministerråds generalsekretær Dagfinn Høybråten i sin åbningstale.

“Den teknologiske udvikling og globaliseringen har sat de lokale økonomier under pres. Alt for mange steder høster vi vores rigelige ressourcer og eksporterer dem uden den store forarbejdning og uden ret meget værdiskabelse.”

Bæredygtighed handler ikke kun om naturlige ressourcer og økonomi, men også om samfund og lokalsamfund.

Implementering af den nye bioøkonomi

Talerne på konferencen fremhævede behovet for tydelige nordiske strategier og politik på bioøkonomiområdet, udpræget fokus på forskning og udvikling, innovation og iværksætteri, kraftigt øgede offentlige og private investeringer samt et fleksibelt og innovativt uddannelsessystem. "Gad vide, om den bioøkonomiske omstilling kun kan gennemføres, ved at man forbedrer den videnskabelige indsigt og kommunikation?" spurgte Bryan Alexander, som er underviser og futurist.

“Inputprocesserne for en bæredygtig bioøkonomi er i konstant udvikling,” siger Ari Kristinn Jónsson, som er rektor på Reykjavik Universitet. “Vores uddannelsessystem skal være fleksibelt og indstillet på at give de studerende de redskaber, der er nødvendige for innovation. Vi skal gøre mennesker i stand til at anvende komplekse tekniske koncepter, for eksempel biobehandling af cellulose, i forbindelse med et salgbart produkt.”

Ifølge Christine Lang, formand for German Bioeconomy Council, er tydelig kommunikation alfa og omega, hvis man vil opnå offentlig accept af den nye bioøkonomi. “Bioøkonomi skal være en uadskillelig del af bæredygtighed, de globale mål for bæredygtig udvikling og den cirkulære økonomi,” siger hun.

“Derudover skal vi sikre, at vi kommunikerer med samfundet, for uden samfundets støtte vil omstillingen til en bioøkonomi aldrig blive til noget.”

Unge talenter inden for bioøkonomi, som for eksempel Haraldur Hugosson og Ásdís Ólafsdóttir, holdt inspirerende forelæsninger om, hvor vigtigt det er at opnå et balanceret forhold mellem samfund og miljø. "Vi har brug for en generation, der ønsker at behandle planeten bedre – ikke en, der er nødt til det," lød det klare budskab fra Ásdís Ólafsdóttir.

Konferencen i korte træk

Konferencen bød på præsentationer af produktudvikling baseret på bæredygtig og optimeret brug af biologiske ressourcer. Derudover blev der talt om forbedrede definitioner og kortlægning af den nordiske bioøkonomi, kapacitetsøgning og innovation inden for uddannelse samt økosystemers modstandskraft som et middel til at lindre effekten af naturkatastrofer. 

• Program: Minding the future – bioeconomy in a changing Nordic reality. 
• Se alle præsentationerne fra konferencen
• Islands formandskab for Nordisk Ministerråd – NordBio-videoen