Verden står midt i en økonomisk krise og overfor en truende fødevarekrise. Svaret på begge kan meget vel være forskning og innovation, og her er mange initiativer i gang på såvel nordisk som europæisk niveau.

Emnet for konferencen ”Nordisk Forskning i den bio-baserede vidensøkonnomi” var da også Nordens rolle i den såkaldte bio-baserede vidensøkonomi – et begreb, som ser på hele livscyklen for produktion, baseret på råstoffer fra primærsektoren, og kobler de mere traditionelle primærerhverv og fødevaresektoren med avancerede forskningsindsatser, som de kendes indenfor bioteknologi.

- Forskningsbaseret in-put fra skovbrug, fiskeri, landbrugs- og fødevaresektoren er essentiel for at møde fremtidens udfordringer og skabe grøn vækst. Men vi må ikke mindst tænke tværsektorielt og styrke indsatsen for at bringe den nordiske dialog i spil med den europæiske dialog, sagde Nordisk Ministerråds generalsekretær Halldór Ásgímsson således også i sin åbningstale.

EU's 2020 mål er at skabe ”smart, sustainable and inclusive growth”. Ifølge Maive Rute, direktør i EU Kommissionen, bidrager den bio-baserede økonomi på alle fronter til den vision.

- Den bio-baserede økonomi fører til innovation og mange nye jobs, på en bæredygtig basis, sagde hun på konferencen. Nærmere bestemt et forventet out-put på 2 trillioner euro om året og 20 millioner nye jobs, ifølge hendes oplæg.

Derfor ønsker EU Kommissionen at opgradere rammerne til forskning og innovation inden for den bio-baserede økonomi i de kommende år.

De nordiske lande har en lang tradition indenfor fødevareforskning, investerer alle kraftigt i forskning generelt og ligger i toppen af European Innovation Scoreboard. De er således ifølge Maive Rute godt rustet til at bidrage til løsningen på den truende fødevarekrise.

Men forskning kan ikke gøre det alene. EU's stående komité for landbrugsforskning opstiller to scenarier for at løse den truende mangel på mad: Enten skal vi producere mere eller konsumere mindre. Eller som en konferencedeltager formulerede det: Hvordan kan vi brødføde flere med mindre? Meget tyder på, at der må ske ændringer i adfærden i store dele af verden.

Ifølge FN ville kloden kunne rumme 2 milliarder mennesker, hvis alle levede som i USA. Der plads til 4 milliarder med europæisk levevis og ti milliarder, hvis vi lever som folk i Bangladesh. Da vi er på vej mod 9 milliarder, er der stærkt brug for nytænkning, som den de nordiske deltagere på konferencen bidrog med.

Arrangør af ”Nordisk Forskning i den bio-baserede vidensøkonnomi” var Nordisk Komite for Jordbrugs- og Madforskning, et samarbejdsorgan under Nordisk Ministerråd. NKJ har netop vedtaget en ny strategi, der sigter på at engagere nordisk forskning på jordbrugs og fødevareområdet langt mere aktivt på både europæisk og globalt plan.

NKJ sendte en udtalelse fra konferencen til de nordiske fiskeri-, jordbrugs-, fødevare- og skovbrugsministre, som mødtes dagen efter. Her opfordres ministrene til at styrke det nordiske forskningssamarbejde for også at styrke Nordens bidrag til det bio-baserede samfund på europæisk plan.

Niels Gøtke
Formand for NKJ
nigoe@fi.dk

Hanne Hauge
Nordforsk
Hanne.Hauge@nordforsk.org