Norden markerer 20. året for FN’s børnekonvention
Nu skal børn og unge inddrages som informanter og medspillere i samfundet. Derfor udgiver Nordisk Ministerråd en ny bog. Det sker i anledningen af 20. året for FN’s børnekonvention.
Bogen indeholder 23 artikler om, hvordan man med forskellige aktiviteter kan inddrage børn og unge i afgørelser, der betyder noget for eget liv og i samfundslivet generelt.
Aktiviteterne er alle knyttet til vigtige områder i børn og unges hverdag: børnehave og skole, kultur, fritid og nærmiljø og tilmed politisk deltagelse. Som en vigtig del handler nogle af artiklerne også om, hvordan man kan hjælpe børn og unge med forskellige handicaps med at komme til orde.
- I denne bog fokuserer vi specielt på børns rettigheder i tilknytning til deltagelsesperspektivet, som det også står beskrevet i børnekonventionens artikel 12. Her slås fast, at børn skal høres og man skal give dem mulighed for at sige deres mening i situationer, som berører dem, fortæller Aina Winsvold fra Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring, NOVA.
Sammen med kollegaen, Anne Solberg, har haft hun ansvaret for bogprojektet.
Forfatterne håber, at eksemplerne kan virke som inspiration og værktøj for andre, som arbejder med børn og unge.
For yderligere information om bogen:
Aina Winsvold, Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring (NOVA), aina.winsvold@nova.no
Den aktuelle publikation er udarbejdet ved Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring (NOVA) på opfordring af den Nordiske barne- og ungdomskomité (NORDBUK) ved Nordisk Ministerråd.
