Analys Norden handler denne måned om forholdet mellem Norden og EU.

EU deler de nordiske lande på midten via en akse midt gennem Skandinavien., med Nordatlanten på den ene side og Østersøen på den anden.

Sverige, Danmark og Finland er med på holdet, mens Norge og Island, samt de selvstyrende områder Færøerne og Grønland, er udenfor.

Blandt andet i kraft af det nordiske samarbejde har landene i Nordisk Ministerråd samtidig en væsentlig rolle at spille i EU, netop når det kommer til Østersøsamarbejdet og den nordlige dimension, herunder Arktis og samarbejdet med Nordvestrusland.

Men hvordan spiller de nationale interesser og politikker ind her, og hvordan bugter EU-landskabet sig set fra de enkelte nordiske lande?

Valget til Europaparlamentet viste fremgang for EU-skeptikere i Finland og tilbagegang for de største EU-tilhængere i Danmark.

Det gav stemme til enkeltsagsbevægelser som Piratpartiet i Sverige, der næppe har de store visioner for det europæiske samarbejde ud over et ønske om fri adgang til digitale produkter på internettet.

Samtidig står Island overfor en folkeafstemning efter mange års debat om EU-medlemskab, en situation fremskyndet af landets store økonomiske krise.

Norge står som det eneste land fast på sin plads udenfor samarbejdet – en placering, der dog farves af det faktum, at Norge er et af de lande i Europa, som allerflittigst ophøjer  regler og forordninger fra Bruxelles til national lov.

De nordiske statsministre har netop på deres sommermøde på Island udtrykt støtte til en eventuel Islandsk ansøgning om optagelse i EU.

Men hvad er det for et EU, Island måske bliver medlem af?

Og hvordan gør de nordiske lande og det nordiske samarbejde sig gældende i et EU under forandring?

Det er en række af de spørgsmål, Analys Nordens nationale eksperter ser på i denne måneds udgave – fra den 29. juni kan du læse mere om Norden og EU på analysnorden.org.