Nordisk Computerspilprogram er et vellykket initiativ for børn og unge
I forbindelse med de nordiske kulturministres møde i Stockholm under Nordisk Råds session udtaler den islandske kulturminister Katrín Jakobsdottír om Nordisk Computerspilprogram:
Katrín Jakobsdottír mødes torsdag med sine nordiske kolleger for at diskutere ministrenes globaliseringsstrategi på kulturområdet
- Fotograf
- Magnus Fröderberg/norden.org
- Vi ved fra både branchen og politikerne, at dette er et vellykket initiativ for børn og unge især, som bør fortsætte. Selvom vi kulturministre ikke endnu har diskuteret programmets fremtid, vil denne positive melding indgå i vor diskussion. Det glæder os i Island specielt, at dette har været så vellykket, eftersom dette program har sin oprindelse i Islands formandskabsprogram i 2004.
Katrín Jakobsdottír mødes torsdag med sine nordiske kolleger for at diskutere ministrenes globaliseringsstrategi på kulturområdet samt justering og tilpasning af den store nordiske kulturreform.
Nordisk Computerspilprogram blev lanceret i 2006 og er en vigtig del af det nordiske kultursamarbejde. Programmets målsætning er at forbedre adgangen til nordiske computerspil for nordiske børn og unge. Programmet er inde i år fire af et seksårigt forløb. De nordiske kulturministre har endnu ikke taget endelig beslutning om programmets fremtid.
