Handlinger tilknyttet webside

Nordisk Klimadags vinderopskrifter fra Grønland og Norge

"Fisk i pakke" og "Majroesnack" blev vinderne af Nordisk Klimadags store opskriftskonkurrence for børn og unge. Vinderbidragene blev udvalgt af kendte kokke og madskribenter fra alle de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland.

02/12 2011
Tomater
Fotograf
Sigurður Ólafsson/norden.org

Årets tema for Nordisk Klimadag var "Mad og klima", og konkurrencen gik ud på at lave en snack eller et mellemmåltid som er klimavenlig og sund. Konkurrencen forløb over hele efteråret og kulminerede på Klimadagen den 11. november.

Førstepræmien i konkurrencen for 10-14 årige går til skolen Ottooqqap Atuarfia i Quassiarsuk, Grønland som har lavet en snack af majroer.

– Dette en ægte snack: Super enkel, velegnet som mellemmåltid eller "to go". Den er lavet af klassiske, lokale råvarer, tilberedningen er klimavenlig og bruger ikke meget energi. Opskriften bygger elegant på renhed, enkelhed, friskhed og etik, konstaterer juryen i sin begrundelse.

10. klasse fra Samfundets skole i Egersund, Norge står for vinderbidraget i konkurrencen for 15-20 årige. Opskriften "Fisk i pakke" er komponeret af lokalt fangede fisk og nærproducerede grønsager fra Dybing i Egersund kommune.

– Som en pakke er det en fin snack med råvarer dyrket lokalt på skolen. Det er en fin nytænkning af en gammel opskrift. Man har anvendt klassiske norske råvarer og der er tænkt på anvendelsen af fisk, lyder det fra juryen, som også er positiv over for skolens egen dyrkning hvor man anvender kompostjord fra skolens eget kompostanlæg.

Vinderopskrifterne og andre spændende bidrag til konkurrencen kan findes i den nordiske klimakogebog som kan hentes på Nordisk Klimadags netsted klimanorden.org.

Nordisk Ministerråd arrangerer Nordisk Klimadag, og projektet støttes af de nordiske undervisningsministre.

Kontakter

Kai Koivumäki
Telefon +45 21 71 71 24
E-mail kkoi@norden.org

Heidi Orava
Telefon +45 33 96 04 60
E-mail heor@norden.org

Relateret indhold
  • Nordisk Klimadag (Begivenhed)

    Den nordiske klimadag afholdes for tredje gang den 11.11.2011. I år er temaet mad og klima. Klimadagen ansporer elever og lærere til en klimadiskussion i kraft af en temadag som består af forskellige klimarelaterede opgaver og konkurrencer. Du kan læse mere på www.klimanorden.org.

  • Mange kendte kokke i Nordisk Klimadags jury (Nyhed)

    Hvilken mad er klimavenlig? Hvilke råvarer er klimavenlige og nordiske? Temaet for Nordisk Klimadag den 11. november er mad og klima. Kun fantasien sætter grænser når skoleklasser rundt om i Norden deltager i efterårets opskriftskonkurrence. Bidragene bliver bedømt af kendte kokke og madskribenter fra hele Norden.

  • "Unges forbrugsmønster gør en forskel" (Nyhed)

    Et tidligt engagement i klimaspørgsmål gør de unge til bevidste forbrugere. Først og fremmest er det vigtigt at de unge føler at deres handlinger i hverdagen gør en forskel, siger den danske børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, som sammen med de øvrige nordiske undervisningsministre står bag Nordisk Klimadag som afholdes den 11. november.

  • Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) (Organisation)

    De nordiske regeringers samarbejde inden for forskning og uddannelse ledes af de nordiske uddannelses- og forskningsministre, der udgør MR-U. Ministerrådet skal medvirke til at sikre, at Norden har en ledende position som kundskabs- og kompetenceregion.