Handlinger tilknyttet webside

Nordisk Råd sætter fokus på miljøet i Arktis

Det er højsæson for krydstogter i Arktis, men søsikkerheden i området kan lagt fra matche den voldsomme stigning i sejladsen i de arktiske farvande. Problemet bliver endnu større, når Nordvestpassagen bliver sejlbar. Den stigende interesse for olieudvinding udgør også en omfattende trussel mod det sårbare miljø i Arktis. Nordisk Råds Miljø- og naturressource udvalg har netop besøgt Svalbard for at se på de omfattende udfordringer i området.

04/07 2010
Ann-Kristine Johansson

- Ulykken i den mexicanske golf har vist os, hvor uhyre sårbart vores havmiljø er. Vi skal sikre os at noget lignende aldrig kommer til at ske i vores farvande, siger Ann-Kristine Johansson

Fotograf
Magnus Fröderberg/norden.org

- Ulykken i den mexicanske golf har vist os, hvor uhyre sårbart vores havmiljø er. Vi skal sikre os at noget lignende aldrig kommer til at ske i vores farvande. Derfor sætter vi nu yderligere fokus på Vestnorden for at styrke miljø- og søsikkerheden i hele dette område, siger Ann-Kristine Johansson, Formand for Nordisk Råds Miljø- og naturressourceudvalg og medlem af Riksdagen for Socialdemokraterne i Sverige.

Nordisk Råds udvalg besøgte en række forskellige institutioner og blev præsenteret for helt nye forskningsprojekter, der skal undersøge hvordan klimaforandringerne påvirker miljøet. Det nordiske Topforskningsinitiativ har netop bevilget 100 mio. norske kroner til tre Nordic Centres of Excellence til forskning i klimaforandringer. UNIS, Universitet i Svalbard, deltager i to af disse forskningsprojekter.

Relateret indhold