Nordisk Råds arbejdssprog vækker debat

Forslaget var, at finsk og islandsk skulle gøres til arbejdssprog i Nordisk Råd på lige fod med de skandinaviske sprog. Kompromisset i forslaget gik ud på, at alle tiltag med økonomiske konsekvenser først skulle gennemføres på et senere tidspunkt.

Der tages endelig beslutning til forslaget på Nordisk Råds session i Helsingfors i oktober-november på baggrund af det forslag, som Præsidiet fremlægger.

Sagen er blevet førstebehandlet hos de nationale delegationer og i Nordisk Råds udvalg for kundskab og kultur, hvilket mundede ud i et forslag, som ville forbedre den position, som finsk og islandsk har, men som ikke ville gøre sprogene til officielle arbejdssprog. Dette forslag opfattede de finske og islandske delegationer som utilstrækkeligt.

Stærke reaktioner

Præsidiets nej til de to delegationers forslag om onsdagen vakte stærke følelser, blandt andet i den finske delegation. Delegationens viceordfører, Maarit Feldt-Ranta, reagerede særligt kraftigt på, at Nordisk Råds præsident, Britt Lundberg fra Åland, ikke stemte for det finsk/islandske forslag men for et andet kompromisforslag.

– Jeg er dybt skuffet. Vi havde ikke drømt om, at Lundberg ville vende ryggen til Finlands riksdag, efter at vi havde kørt hende i stilling som præsident for Nordisk Råd. Lundbergs ageren er virkelig beklagelig og fremmer ikke det sproglige klima i hverken rådet eller i Finland, sagde Maarit Feldt-Ranta.

Lundberg: Jeg stemte ikke imod noget sprog

Britt Lundberg beklager, at beslutningen i Præsidiet medførte så stærke reaktioner, men hun understreger, at hun ikke stemte imod det finske sprog men for et forslag, som skal give mere finsk og islandsk i Nordisk Råd. Lundberg stemte for et kompromisforslag, som medfører mere oversættelse til finsk og islandsk i forhold til tidligere, blandt andet når det gælder mødereferater. Desuden skal alle medlemmer i Nordisk Råd have ret til at indsende såkaldte medlemsforslag på deres eget modersmål.

Britt Lundberg siger, at hun er realist, og at hun indså, at det forslag, som den finske og den islandske delegation fremlagde, ikke ville få flertal på Nordisk Råds session, når hele rådet skulle tage stilling til spørgsmålet.

– Hvis forslaget var blevet godkendt i Præsidiet og sendt videre til sessionen, var det sandsynligvis blevet nedstemt der. Det havde medført, at det forslag, som jeg stemte på, og som i høj grad forbedrer det finske og det islandske sprogs position, ikke ville blive behandlet på sessionen og dermed gå helt i glemmebogen. Der var risiko for, at sprogenes position slet ikke ville blive forbedret. Nu har vi alligevel mulighed for at få en forbedring. Jeg stemte altså ikke imod noget sprog, men for finsk og islandsk. Som formand er det mit ansvar at sende forslag til afstemning, som har mulighed for at få flertal på sessionen.

Ubesvarede spørgsmål

Britt Lundberg siger, at hun har stor forståelse for, at spørgsmålet vækker følelser, og hun understreger, at hun hele året har arbejdet for at forbedre det finske og det islandske sprogs position.

Men hun siger også, at der er en hel del ubesvarede spørgsmål om konsekvenserne af at give finsk og islandsk samme position som skandinavisk.

– Lige nu ved vi ikke, hvad det i praksis medfører, hvis vi øger antallet af officielle arbejdssprog i Nordisk Råd. Betyder det for eksempel, at alle de ansatte på rådets sekretariat fremover skal beherske både et skandinavisk sprog og finsk og islandsk?

I dag kræves der mundtlige og skriftlige kompetencer i et skandinavisk sprog af de ansatte på Nordisk Råds sekretariat, og den samme sprogpolitik praktiseres i Nordisk Ministerråd. Arbejdssprogene er defineret i Nordisk Råds forretningsorden.