Handlinger tilknyttet webside

Nordisk Råds Præsident kræver løsladelse af anholdte i Hviderusland

-Nordisk Råd beklager stærkt anholdelserne af mange oppositionspolitikere herunder en række præsidentkandidater efter valget i Hviderusland søndag aften.

21/12 2010
Helgi Hjörvar

Det er Nordisk Råds mål at støtte udviklingen mod demokrati i Hviderusland. Desværre blev præsidentvalget en misbrugt mulighed for forbedringer, siger Nordisk Råds Præsident Helgi Hjörvar.

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Det er Nordisk Råds mål at støtte udviklingen mod demokrati i Hviderusland. Desværre blev præsidentvalget en misbrugt mulighed for forbedringer. De positive tegn med en lidt mere åben valgkamp end tidligere, er nu blevet afløst af et kraftigt tilbageslag med myndighedernes brutale fremfærd efter afslutningen af valget. Dette tilbageslag er ikke i landets egen interesse, hvis det ønsker at blive et ligeværdigt medlem af den europæiske familie. Myndighederne bør følge opfordringerne fra OSCE’s valgobservatører, så de anholdte bør derfor straks løslades. Befolkningen i Hviderusland fortjener en udvikling mod mere folkestyre.

Det udtaler Nordisk Råds Præsident Helgi Hjörvar fra Island. Nordisk Råd har sammen med Baltisk Forsamling siden 2007 arrangeret en række rundbordssamtaler med repræsentanter både fra Parlamentet og fra oppositionspartierne, hvor bl.a. en af årets præsidentkandidater har deltaget. Seneste rundbordssamtale fandt sted i Minsk i marts 2010.

Nordisk Råd har også haft møder under et besøg for at studere langtidseffekterne efter atomkraftulykken på Tjernobyl med både medlemmer af Parlamentet i Minsk og oppositionspartier, der ikke for tiden er indvalgt i parlamentet. Udtalelsen bakkes op af Nordisk Råds kommende præsident, Henrik Dam Kristensen fra Danmark.

 

 

 

Kontakter

Torkil Sørensen
Telefon +45 33 96 04 46
E-mail ts@norden.org

Relateret indhold
  • Den nordiske modellen til inspirasjon for Hviterussland (Nyhed)

    Kan Hviterussland bruke nordiske løsninger som modell for framtidig utvikling? Dette var et av temaene på et historisk møte mellom hviterussiske, nordiske og baltiske parlamentarikere i den hviterussiske hovedstaden Minsk 22-23. mars.

  • Nordisk Miljøudvalg i forbudt zone (Nyhed)

    Et dusin parlamentarikere fra alle de nordiske lande samt Letland og Litauen besøgte den lukkede zone i Belarus (Hviderusland) tæt på grænsen til Ukraine, hvor atomkraftværket Tjernobyl ligger. Nogle vil mene, at Hviderusland i sig selv er lukket land for kontakt med vesteuropæiske politikere, men delegationen havde dialog med både parlamentarikere og oppositionspolitikere.