Nordisk samarbejde: mindestue eller fremtidsmusik?
Kan forskning i det nordiske samarbejde føre til bedre fælles løsninger i Norden og er der flere sektorer, hvor øget nordisk integration kan betyde besparelser og stordriftsfordele? Det spørgsmål stillede Nordisk Råds direktør, Jan-Erik Enestam på et møde for ledende nordiske forskere og institutionelle ledere i København den 15/9.
Det nordiske samarbejde strækker sig over seks årtier – fra sammenbruddet i de fællesnordiske forsvarsforhandlinger i 1949 til et fornyet fokus på at møde globaliseringens udfordringer sammen her i 2009.
Men peger samarbejdet som det er nu primært fremad eller tilbage, udad mod verden eller indad mod de andre nordiske lande? Dette og mange andre spørgsmål blev diskuteret af forskere og ledere af en række nordiske institutioner.
- Gode politiske beslutninger bør bygge på et solidt underlag. Derfor har vi brug for forskning og fakta, også om det nordiske samarbejde, sagde Jan-Erik Enestam i sin åbningstale.
- Skal vi bevare den nordiske velfærdsmodel må vi se på mulighederne for at sikre finansiering og vækst i fællesskab. Eksempelvis gennem øget indvandring og bedre integration, tilføjede han.
Men skal samarbejdet primært fokusere på den fælles kulturarv i de nordiske lande eller på Norden som varemærke?
Det spørgsmål stillede mange deltagere, ikke mindst i lyset af, hvad flere så som et skift i fokus fra klassisk kultursamarbejde til kommerciel branding og eksporttænkning.
- Skal vi mødes i sentimental erindring om fordums fællesskab eller samles om konstruktive løsninger på fremtidens udfordringer, som en deltager udtrykte det.
Endelig blev Norden også fremhævet som foregangsregion for mellemstatsligt samarbejde i form af erfaringsudveksling, benchmarking og best practices – ofte kaldet ”soft law”.
- De nordiske lande er enormt gode til ”soft law”-samarbejde og opfandt i virkeligheden denne samarbejdsform længe før EU. Nordisk Ministerråd har bare ikke fået solgt den succeshistorie, især fordi der ikke er forsket nok på området, mente professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet.
Som et resultat af mødet vil der blive udarbejdet forslag til styrket forskning om det nordiske samarbejde med henblik på at afdække behov og muligheder fremover.
Seminaret blev afholdt af Nordisk Ministerråd i samarbejde med NordForsk, den fællesnordiske forskningsinstitution.
