Nordisk velfærdsdesign promoveres i Kina
Nu kan hele Kina få direkte adgang til at se og opleve hvordan Norden ved hjælp af design og kreative processer, producerer innovative velfærdsprodukter.
Verdens øjne er vendt mod Expo Shanghai 2010, og en del af opmærksomheden bliver nu drejet mod udstillingen ”The Creative North”. Fra 1-15. oktober kan man se de nordiske landes fælles indspil til en udstilling om Nordisk velfærdsdesign.
I det smukke Nordic Lighthouse står en samling lysende fyrtårne som unikke eksempler på nordisk innovation og kreativitet. Hvert fyrtårn fortæller sin egen historie om et design, der kan forbedre livet for borgerne i det nordiske velfærdssamfund og i resten af verden. Dette er nordisk velfærdsdesign og Nordens kommentar til "Better City, Better Life" og fremtidens forbedringer.
Nordisk Ministerråd viser gennem globaliseringsprojektet KreaNord innovative og kreative eksempler på de designprodukter og services og de processer, der kendetegner den nordiske velfærdsmodel. Her er den brugerdrevne proces for udviklingen omdrejningspunktet for udstillingen.
De besøgende fra både erhvervsliv og organisationer inden for området vil kunne se og opleve, hvordan vi i Norden konstant forbedrer vores samfund ved hjælp af innovative designprodukter, der er med til at sikre den nordiske velfærdsmodel, hvor alle skal have mulighed for at leve et godt og værdigt liv ved hjælp af de nye produkter.
Udstillingen “The Creative North” løber af stablen i Shanghai i perioden fra d. 1. til d. 15. oktober.
Formålet er at fremvise den nordiske samarbejdstradition mellem erhvervslivet og forskning inden for servicedesign, velfærdsteknologi og funktionsfremmende handicaphjælpemidler. På den måde profileres Norden som centrum for kreative industrier i verden.
Den officielle reception løber af af stablen d. 11. oktober kl. 14.30, i Nordic Lighthouse hvor arbejdet med Nordens kreative industrier bliver introduceret av Hanna Dora Masdottir fra KreaNord og hvor bl.a. Claus Lønborg, direktør for Innovation Center Denmark / Shanghai og Tone Mørch, direktør for Nordisk Velfærdscenter holder indlæg om innovative løsninger for det nordiske velfærdssamfund.
For mere information: http://www.kreanord.org/ og http://www.thecreativenorth.com
Nordic Lighthouse: www.nlh2010.com
Kontakt: Therese Johansen,Projektleder KreaNord, thjo@norden.org,
Nordic Council of Ministers, Ved Stranden 18, DK-1061 København K,
