Handlinger tilknyttet webside

Nordiske ministre i kinesisk tv

Flere kinesiske medier fulgte og rapporterede fra den nordisk-kinesiske energi- og klimadag som fandt sted i Shanghai fredag. Der blev gennemført flere interviews, og Norden fik chancen for at profilere sig med både ministre og embedsmænd fra de nordiske lande i kinesisk tv og radio samt kinesiske aviser.

28/06 2010

I alt var cirka ti kinesiske mediekoncerner til stede, og interessen for at få mere at vide om det stærke samarbejde mellem Kina og Norden inden for energi- og klimaspørgsmål var stor, da den nordisk-kinesiske energi- og klimadag fandt sted i forbindelse med den igangværende verdensudstilling i Shanghai. Blandt andet sendte tv-stationen ICS fra den finske pavillon. Det var her de nordiske ministre indledte den nordisk-kinesiske energi- og klimadag og profilerede Norden for at skabe nye muligheder for et øget samarbejde mellem Kina og Norden.

Begyndelsen af dagen bød blandt andet på interviews med Karen Ellemann, Danmarks miljøminister og minister for nordisk samarbejde, og Jan Vapaavuori, Finlands boligminister og minister for nordisk samarbejde. Palle Christiansen, Grønlands finansminister og minister for nordisk samarbejde, deltog også. Desuden deltog Johan Tiedemann, statssekretær for Sveriges minister for nordisk samarbejde, Cristina Husmark Pehrsson, og Halvard Ingebrigtsen, statssekretær for Norges handels- og industriminister, Trond Giske. 

Direktøren for Nordisk Energiforskning, Anne Cathrine Gjærde, og Nordisk Ministerråds afdelingschef, Kristian Birk, fik i et interview med 21st Century Business Herald muligheden for at fortælle om de nordiske energiteknologier og lagde vægt på et udvidet samarbejde mellem landene.

Den nordisk-kinesiske energi- og klimadag fandt sted i de nationale nordiske pavilloner og bestod af foredrag og paneldiskussioner med deltagelse af eksperter og ledere fra den offentlige og private sektor. Hensigten med dagen var at bidrage til et stærkt samarbejde mellem Kina og Norden omkring de globale energi- og klimaudfordringer.

Relateret indhold
  • Fudan universitetet vil udvikle samarbejdet med Norden (Nyhed)

    Torsdag tog Fudan universitetet i Shanghai via The Nordic Centre imod en række nordiske ministre med henblik på en diskussion om et øget samarbejdet mellem Kina og Norden. The Nordic Centre, som har hjemme på universitetet, er et knudepunkt for forskningssamarbejde og studenterudveksling og samarbejder med nordiske virksomheder som har base i Shanghai.

  • Energisamarbejdet mellem Kina og Norden tager fart (Nyhed)

    Bæredygtige energi- og klimaløsninger stod på en tætpakket dagsorden fredag da nordiske ministre mødte repræsentanter fra Kina i forbindelse med verdensudstillingen i Shanghai. Mulighederne for samarbejde og fortsat vekselvirkning mellem Kina og Norden inden for energi- og klimaområdet var i fokus.

  • Nordisk-kinesisk energi- och klimatdag på världsutställningen i Shanghai (Nyhed)

    Den Nordisk-kinesiska energi- och klimatdagen äger rum den 25 juni 2010 på världsutställningen i Shanghai. Evenemanget samlar ministrar, företagsledare och forskare från Kina och de nordiska länderna. Temat för dagen är att se på möjligheter för samarbete och vidare interaktion mellan Kina och de nordiska länderna, med syfte att utveckla och sprida kunskap om hållbara energisystem och teknologier.